L 118 (som vedtaget): Forslag til lov om
ændring af lov om næringsbreve til visse
fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v., lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om
detailsalg fra butikker m.v. (Forenkling af reglerne om
næringsbrev og udveksling af oplysninger m.v.)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 7. maj 2009
Forslag
til
Lov om ændring af lov om næringsbreve
til visse fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v., lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om
detailsalg fra butikker m.v.
(Forenkling af reglerne om næringsbrev
og udveksling af oplysninger m.v.)
§ 1
I lov nr. 486 af 9. juni 2004 om
næringsbreve til visse fødevarevirksomheder, som
ændret ved § 10 i lov nr. 408 af 8. maj 2006 og
§ 2 i lov nr. 1549 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om næringsbrev til
visse fødevarevirksomheder«
2.§ 1 affattes
således:
Ȥ 1. Loven finder anvendelse
ved selvstændig erhvervsvirksomhed med detailsalg af
fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til
nydelse på eller ved stedet, samt
fødevareengrosvirksomhed.
Stk. 2. Ved
fødevareengrosvirksomhed forstås i denne lov enhver
fødevarevirksomhed, der ikke driver detailsalg af
fødevarer eller er primærproducent.
Stk. 3. Loven
finder ikke anvendelse på
1) virksomheder,
der ikke er afgifts- og registreringspligtige efter momsloven,
medmindre der skal udstedes alkoholbevilling efter lov om
restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., og
2) offentlige
institutioner.
Stk. 4. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse former
for virksomhed ikke er omfattet af loven.«
3. I
§ 2, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Registeret betegnes
Næringsbasen.«
4.§ 3 affattes
således:
Ȥ 3. Enhver, der driver
erhverv som nævnt i § 1, stk. 1, skal have
næringsbrev til hvert forretningssted, jf. § 4 i
lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Består
forretningsstedet af flere forretningsenheder, kan der erhverves
næringsbrev til hver forretningsenhed.
Stk. 2. I
interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt
ansvarlige deltagere have næringsbrev, jf. stk. 1, 1.
pkt.
Stk. 3.
Erhvervsvirksomhed, som er omfattet af § 1, stk. 1,
må ikke påbegyndes, før næringsbrev er
erhvervet.«
5.§ 4 affattes
således:
Ȥ 4. Enhver person, der ved en
prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til
reglerne for udøvelse af virksomhed omfattet af
§ 1, stk. 1, vedrørende skat og afgifter,
pant på emballage, fødevarer og
arbejdsmiljøforhold, har ret til næringsbrev.
Stk. 2. Selskaber
m.v. har ret til næringsbrev, når et medlem af ledelsen
har bestået den i stk. 1 nævnte prøve,
eller når et medlem af ledelsen har gennemført en
erhvervsuddannelse, der er omfattet af § 5,
stk. 2.«
6.§ 5, stk. 1, affattes
således:
»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om aflæggelse af den
prøve, der er nævnt i § 4,
stk. 1.«
7.§ 6, stk. 1 og 2, affattes således:
»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
fastsætte regler om betaling for aflæggelse af den
prøve, der er nævnt i § 4, stk. 1.
Stk. 2. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at
finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
administration af næringsbrevsordningen sker ved
opkrævning af et gebyr pr. næringsbrev. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
opkrævningen af gebyret, herunder hvilken periode det skal
dække.«
8.
Efter § 6 indsættes:
»Kontrol af registrering
i Næringsbasen
§ 6
a. De myndigheder, der administrerer den lovgivning, der er
nævnt i § 7, stk. 1, skal, når de
foretager kontrol af den enkelte virksomhed, påse, at
virksomheden har næringsbrev, jf. § 3, stk. 1
og 2. Konstaterer en myndighed, at en virksomhed, som er omfattet
af § 1, stk. 1, ikke har næringsbrev, skal
myndigheden indberette dette til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen af manglende næringsbrev.«
9.§ 7 affattes
således:
Ȥ 7. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over
væsentlige overtrædelser af lovgivningen
vedrørende skat og afgifter, pant på emballage,
fødevarer, arbejdsmiljøforhold og drift af
restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed
og alkoholbevilling m.v., som en næringsbrevindehaver er
straffet for, jf. dog § 8. Registeret er ikke offentligt
tilgængeligt.«
Stk. 2. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke former
for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må
anses som væsentlige, for så vidt angår
erhvervsvirksomhed omfattet af § 1, stk. 1.
Stk. 3. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fører et register over personer og
selskaber m.v. (juridiske personer), der er frakendt retten efter
§ 11, stk. 1 eller 2, eller som har fået
næringsbrevet inddraget i henhold til § 11 a.
Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.«
10.
Efter § 7 indsættes:
»Udveksling af
oplysninger
§ 7
a. Myndigheder, der administrerer den i § 7,
stk. 1, nævnte lovgivning, kan fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen indhente de registrerede oplysninger efter
§ 7, stk. 1 og 3, der er nødvendige i
kontroløjemed.
Stk. 2. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan indhente oplysninger, der er
nødvendige for styrelsens administration af ordningen, fra
de myndigheder, der administrerer den i § 7, stk. 1,
nævnte lovgivning.«
11. I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
ændres »statsautoriseret eller registreret
revisor« til: »godkendt revisor«.
12. I
§ 8, stk. 1, nr. 2 og
3, udgår »eller
2«.
13. I
§ 8, stk. 3,
ændres »statsautoriseret revisor, en registreret
revisor« til: »godkendt revisor«.
14.
Efter § 9 indsættes:
»Spilleautomater
§ 9
a. For virksomheder, der sælger fødevarer til
nydelse på eller ved stedet, kan kommunalbestyrelsen
fastsætte, at der for ikkegevinstgivende spilleautomater
betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves
kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast
beløb for hver automat eller som en procentdel af det
indspillede beløb eller som en kombination heraf. Der
betales ikke afgift for indtil to ikkegevinstgivende
spilleautomater. Den årlige afgift for de følgende
spilleautomater må højst udgøre 4.000 kr. for
hver spilleautomat.«
15. I
§ 10, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 4, stk. 3« til:
»§ 4, stk. 2«.
16. I
§ 10, stk. 4,
udgår »eller 2«.
17.§ 11, stk. 1, affattes
således:
»Retten til at udøve virksomhed i
henhold til § 1, stk. 1, kan frakendes en person
eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i
øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt
har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og
afgifter, pant på emballage, fødevarer,
arbejdsmiljøforhold eller drift af restaurationsvirksomhed
omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.
Frakendelsen kan begrænses til at vedrøre et enkelt
forretningssted eller en enkel forretningsenhed og til enten at
omfatte detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg
af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, eller
fødevareengrosvirksomhed.«
18.§ 12, stk. 1, affattes
således:
»Med bøde straffes den, som driver
virksomhed omfattet af loven
1) uden at have
næringsbrev, jf. § 3, stk. 1 og 2,
2) efter at retten
hertil er bortfaldet, jf. § 10,
3) efter at
være frakendt retten hertil, jf. § 11, eller
4) efter at
næringsbrevet er inddraget, jf. § 11 a.«
§ 2
I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, som
ændret ved § 11 i lov nr. 408 af 8. maj 2006,
§ 42 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 3 i lov
nr. 1549 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om restaurationsvirksomhed
og alkoholbevilling m.v.«
2.§ 1 affattes
således:
Ȥ 1. Denne lov omfatter
restaurationsvirksomhed, hvorved forstås selvstændig
erhvervsvirksomhed ved servering af stærke drikke. Endvidere
omfatter loven servering af stærke drikke ved
enkeltstående arrangementer, jf. § 22.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 28, § 31, stk. 2, og
§§ 32, 33 og 38 finder tilsvarende anvendelse ved salg af
mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet.
Stk. 3. Ved
servering forstås i denne lov salg af stærke drikke til
nydelse på eller ved salgsstedet.
Stk. 4. Ved
stærke drikke forstås i denne lov drikkevarer med 2,8
pct. volumen alkohol eller derover.
Stk. 5. Kun
personer og selskaber m.v., der har alkoholbevilling, må
forestå servering af stærke drikke, jf. dog
§§ 20-22.
Stk. 6. Offentlige
institutioners virksomhed omfattes ikke af lovens kapitel
3.«
3.Kapitel 2 ophæves.
4.§ 10, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ansøgning om alkoholbevilling,
tilladelser eller dispensationer kan indgives til
politidirektøren.
Stk. 2.
Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter
forhandling med politiet. Bevillingen gælder et bestemt
forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan
efter omstændighederne begrænses, herunder
tidsmæssigt, og betinges af vilkår.«
5.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10
a. Alkoholbevilling kan kun gives til virksomhed, hvor
servering af stærke drikke sker fra et bestemt
serveringssted, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan
desuden gives alkoholbevilling, hvis servering af stærke
drikke sker i
1) tog,
turistbusser, fly og skibe i fart eller
2) busser i
international rutefart, hvor rutens længde er mindst 200
km.
Stk. 3.
Stærke drikke må kun serveres i virksomheder med
alkoholbevilling, jf. § 1, stk. 5.
Stk. 4. Servering
af stærke drikke må ikke påbegyndes, før
vedkommende myndighed har godkendt de pågældende
lokaler.«
6.§ 11 ophæves.
7.§ 12 affattes
således:
Ȥ 12. Bevillingsmyndigheden
skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives,
iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige,
ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan
herved navnlig lægges vægt på,
1) om der af
bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse
eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på
virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet
på forsvarlig måde,
2)
bevillingsansøgerens forretningsmæssige
kvalifikationer, herunder om det må antages, at
ansøgeren vil være egnet til at drive
restaurationsvirksomhed på betryggende måde,
3)
bevillingsansøgerens økonomiske forhold og
finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for
virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at
virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og
risiko,
4)
størrelse, indretning og karakter i øvrigt af
serveringsstedet,
5)
serveringsstedets beliggenhed, hvorved der kan anlægges
byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises
tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede
restaurationsvirksomheder i egentlige boligkvarterer eller
nær skoler eller andre institutioner, der søges af
unge,
6) om der som
følge af en for stærk lokal koncentration af
restaurationsvirksomhed kan frygtes uforsvarlig drift eller andre
ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, og
7) om der
foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed
sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der
gør det betænkeligt, at alkoholbevilling
gives.«
8.§ 13 affattes
således:
Ȥ 13. Alkoholbevilling kan kun
meddeles personer, der
1) har
næringsbrev til det pågældende forretningssted,
jf. lov om næringsbrev til visse
fødevarevirksomheder,
2) er fyldt 25
år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse
inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 år,
3) ikke har anmeldt
betalingsstandsning eller er under konkurs,
4) ikke er umyndig,
under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7 og
5) ikke har
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover.
Stk. 2.
Alkoholbevilling kan nægtes, hvis der foreligger forhold, som
efter § 16, stk. 2 og 4, er til hinder for
meddelelse af bevilling, samt under de omstændigheder, der er
nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 3. I
interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt
ansvarlige deltagere have alkoholbevilling.«
9.§ 14 affattes
således:
Ȥ 14. Alkoholbevilling kan kun
meddeles selskaber m.v., hvis
1) selskabet har
næringsbrev til det pågældende forretningssted,
jf. lov om næringsbrev til visse
fødevarevirksomheder,
2) selskabet ikke
har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover,
3) der ikke
foreligger forhold, som efter § 16, stk. 1, 2 og 5,
er til hinder for meddelelse af bevilling,
4) direktionens
medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder
betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, og
5) der ikke for
direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne
foreligger omstændigheder, der er nævnt i straffelovens
§ 78, stk. 2, og som er til hinder for meddelelse af
alkoholbevilling.
Stk. 2.
Bevillingsmyndigheden kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1,
nr. 4.
Stk. 3.
Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i
direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en
aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse
opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen,
skal bevillingsmyndigheden modtage meddelelse herom senest 4 uger
efter ændringen til prøvelse af, om bevillingen er
bortfaldet efter § 18.«
10.
Efter § 14 indsættes:
»Bestyrere,
dørmænd og andre ansatte i serveringssteder med
alkoholbevilling
§ 14
a. På et serveringssted med alkoholbevilling skal den
daglige drift ledes af bevillingshaveren selv eller af en bestyrer.
Drives restaurationsvirksomhed fra flere serveringssteder,
må kun et af disse ledes af bevillingshaveren. Hvert af de
øvrige serveringssteder skal ledes af en bestyrer.
Stk. 2. Er
bevillingshaveren et selskab m.v., jf. § 14, stk. 1,
skal hvert af virksomhedens serveringssteder ledes af en
bestyrer.
Stk. 3.
Bevillingsmyndigheden kan tillade, at en person som indehaver eller
bestyrer leder mere end ét serveringssted.
Stk. 4. Bestyreren
har samme strafferetlige ansvar for serveringsstedets drift som
bevillingshaveren.«
11.Overskriften før § 15
udgår.
12.§ 15 affattes
således:
Ȥ 15. Bestyrere skal opfylde
betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 4, og
§ 16, stk. 2. De må ikke have udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke
vil lede serveringsstedet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Bestyrere
skal godkendes af bevillingsmyndigheden. Godkendelsen bortfalder,
hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelserne i
stk. 1, 1. pkt.«
13. I
§ 15 a, stk. 1 og 3, og § 15
c ændres »virksomheder med
alkoholbevilling« til:
»restaurationsvirksomheder«.
14. I
§ 15 a, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »politidirektøren«:
»i København«.
15. I
§ 15 b, stk. 1 og 2, ændres »virksomhed med
alkoholbevilling« til:
»restaurationsvirksomhed«.
16.§ 18, stk. 1, affattes
således:
»En alkoholbevilling bortfalder,
1) når
bevillingshaveren dør, jf. dog stk. 3,
2) når
bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder
sted,
3) når
bevillingshaveren ikke længere udnytter
alkoholbevillingen,
4) hvis
bevillingshaveren ikke længere har næringsbrev,
5) hvis
bevillingshaveren er under konkurs,
6) når en i
medfør af § 10, stk. 2, 3. pkt., stillet
betingelse for bevillingen ikke længere er opfyldt,
7) hvis
bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i
§ 13, stk. 1, nr. 4, eller § 14,
stk. 1, nr. 4 og 5, eller
8) hvis
bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i
§ 16, stk. 1, 4 eller 5, for at opnå
alkoholbevilling.«
17.§ 18, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Efter anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan et
dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo,
et konkursbo eller en værge for en person, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, fortsætte
afdødes, skyldnerens eller den umyndiges
restaurationsvirksomhed med henblik på afvikling,
afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun
indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller
værgemålets iværksættelse. I særlige
tilfælde kan politidirektøren, i København
kommunalbestyrelsen, forlænge fristen.«
18.§ 19, stk. 1, affattes
således:
»En alkoholbevilling kan frakendes eller
tilbagekaldes, hvis
1)
bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen eller af
bestemmelser i loven eller
2) der er
særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil
eller kan drive restaurationsvirksomheden på forsvarlig
måde.«
19. I
§ 19, stk. 4,
ændres »virksomheden« til:
»restaurationsvirksomheden«.
20.
Efter § 19 indsættes i kapitel
3:
Ȥ 19
a. En alkoholbevilling kan fratages af kommunalbestyrelsen,
hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige
på mindst 100.000 kr. Alkoholbevillingen kan fratages for et
tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen
skal indeholde oplysning om adgang til
domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 2. En
afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal være modtaget hos kommunalbestyrelsen, senest 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kommunalbestyrelsen anlægger sag mod den
pågældende efter retsplejelovens former. Anmodning om
sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan
bestemme, at den pågældende under sagens behandling
skal have adgang til at udøve restaurationsvirksomheden.
Ankes en dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den
ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er
indbragt, bestemme, at restaurationsvirksomheden ikke må
udøves under ankesagens behandling.
Stk. 3. En
afgørelse efter stk. 1 kan til enhver tid efter
ansøgning ophæves af kommunalbestyrelsen. Hvis en
ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange
afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt
fratagelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst
5 år efter fratagelsen og mindst 2 år, efter at
ophævelsen senest er nægtet ved dom. Bestemmelserne i
stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
21.Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Virksomhed, hvortil der ikke
kræves alkoholbevilling
§ 20.
Kantinevirksomhed kræver ikke alkoholbevilling. Ved
kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede
lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende
steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, og
for personer med ærinde i virksomheden.
Stk. 2. I kantiner
må der ikke serveres, nydes eller udleveres andre
stærke drikke end øl og bordvin.
Stk. 3. Politiet
kan forbyde driften af en kantine, hvis reglerne for
kantinevirksomhed tilsidesættes eller der er særlig
grund til at antage, at kantinen ikke vil blive drevet på
forsvarlig måde.
Stk. 4. Kantiner
må holdes åbne fra 1/2 time før arbejdstidens
begyndelse til 1 1/2 time efter arbejdstidens ophør. I
lukketiden må der ikke serveres i kantinelokalerne. Dette
gælder dog ikke ved sammenkomster, som bekostes af
vedkommende virksomhed, eller som foranstaltes af virksomhedens
personale. Endvidere kan lokalerne i lukketiden anvendes i henhold
til lejlighedstilladelse, jf. § 22, stk. 2-7.
§ 21.
Alkoholbevilling kræves ikke for personer ved modtagelse i
mindst 30 dage af overnattende gæster med mulighed for
servering af stærke drikke.«
22.§ 22, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ved fester, møder og lignende
særlige lejligheder kan en af loven omfattet virksomhed
udøves uden tilladelse af en person, der er fyldt 25
år, når serveringen af stærke drikke
foregår indendørs for højst 150 personer og de
stærke drikke kun består i øl og bordvin.
Politiet skal underrettes senest 3 dage før arrangementets
afholdelse. Politiet kan fastsætte vilkår for
virksomhedens udøvelse eller forbyde virksomheden.
Stk. 2. Politiet
kan ved fester, møder og lignende særlige lejligheder
tillade, at en person, der er fyldt 25 år, forestår
servering af øl og bordvin, uanset om serveringen
foregår udendørs, og uanset om deltagerantallet
omfatter flere end 150 personer.«
23. I
§ 23, stk. 2,
ændres »restaurationslokaler« til:
»serveringssteder med alkoholbevilling«.
24.
Overskriften til § 24
affattes således:
»Udlevering og medbringen
af stærke drikke«
25.§ 24, stk. 1, affattes
således:
»I og fra virksomheder, som ikke har
alkoholbevilling, må der ikke udleveres eller medbringes
stærke drikke til nydelse på eller ved
forretningsstedet.«
26.§ 26 og overskriften til
§ 26 affattes
således:
»Optræden m.v.
§ 26.
På serveringssteder, hvor der udskænkes stærke
drikke, må optræden for offentligheden kun ske med
politiets tilladelse.
Stk. 2. På
serveringssteder, hvor der udskænkes stærke drikke, kan
politiet forbyde offentlig dans, musik, spil og lign.«
27.§ 27, stk. 2,
ophæves.
28.§ 28 affattes
således:
Ȥ 28. Steder, hvorfra der
foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller
ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, skal
være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen
kan fastsætte, at den almindelige lukketid kan være
kortere, dog skal der være lukket i tiden fra kl. 2 til kl.
5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den
almindelige lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et
eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. I
lukketiden kan servering af mad og drikkevarer ske for overnattende
gæster uden for de almindelige serveringslokaler. Den
almindelige lukketid gælder ikke for tog, busser, fly og
skibe i fart, jf. § 10 a, stk. 2.
Stk. 2. Ved
særlige lejligheder såsom større byfester og
lignende lokalt prægede arrangementer samt nytårsnat
kan politiet for steder, som ligger i politikredsen eller en del af
denne, tillade længere åbningstid for de i stk. 1
nævnte virksomheder.
Stk. 3.
Bevillingsmyndigheden kan med politiets samtykke tillade
længere åbningstid, når virksomheden drives
på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner,
rutebilstationer samt færgers og ruteskibes
anløbspladser.
Stk. 4.
Bevillingsmyndigheden kan med politiets samtykke tillade, at de i
stk. 1 nævnte virksomheder har åbent i den
almindelige lukketid, såfremt det ud fra miljø- og
samfundsmæssige samt ordens- og
ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med
virksomhedens karakter og driftsform skønnes
forsvarligt.
Stk. 5.
Bevillingsmyndigheden kan inden påbegyndelsen af en
virksomhed træffe afgørelse om, at virksomheden skal
holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige
lukketids begyndelse, jf. stk. 1, såfremt dette findes
påkrævet af miljømæssige hensyn.
Stk. 6.
Bevillingsmyndigheden kan efter indstilling fra politiet
træffe afgørelse om, at bestemte virksomheder som
nævnt i stk. 1 skal holdes lukket fra et tidligere
tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt
dette findes påkrævet af hensyn til den offentlige
orden eller af ædruelighedsmæssige hensyn.
Stk. 7. Politiet
kan ud fra de hensyn, som er nævnt i stk. 6, med
øjeblikkelig virkning begrænse åbningstiden i op
til 30 dage, dog længst indtil bevillingsmyndigheden har
truffet afgørelse om åbningstiden, jf.
stk. 6.
Stk. 8. I
lukketiden må der ikke ske salg af mad og drikkevarer til
nydelse på eller ved salgsstedet, men detailsalg af mad og
drikkevarer er tilladt i overensstemmelse med reglerne i
§ 25, stk. 1. Senest et kvarter efter lukketidens
indtræden må der ikke ske indtagelse af mad og
drikkevarer. I lukketiden må der dog ske salg af mad og
drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet for
sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber,
rejseselskaber og lign., når det foregår i
særskilte selskabslokaler, eller der foreligger tilladelse
fra politiet.
Stk. 9. Indtil 1
år efter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om en
kortere almindelig lukketid, jf. stk. 1, kan
bevillingsmyndigheden bestemme, at en igangværende virksomhed
skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige
lukketids begyndelse, såfremt det findes påkrævet
af miljømæssige hensyn.«
29. I
§ 29, stk. 1 og 2, ændres »I restaurationer og
andre serveringssteder« til: »På
serveringssteder«.
30. I
§ 29, stk. 3,
ændres »I restaurationer« til: »På
serveringssteder«.
31.§ 29, stk. 3, 2. og
3. pkt . ,
ophæves.
32. I
§ 29, stk. 5,
ændres »§ 21, nr. 1,« til:
»§ 21,«.
33.§ 30 ophæves.
34. I
§ 31, stk. 1,
ændres »restauratører og
hotelværter« til: »indehavere«.
35.§ 31, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved
prostitution, eller som i forbindelse med besøg på et
sted, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til
nydelse på eller ved salgsstedet, har begået en
strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte
virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de
pågældende indehavere at modtage disse personer som
gæster.«
36.§ 32, stk. 1, affattes
således:
»På steder, hvorfra der foregår
salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved
salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, er det forbudt at
udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende
adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden
eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller
omboende.«
37.§ 34, stk. 1, affattes
således:
»Politiets afgørelser om
nægtelse af autorisation efter § 15 a og
godkendelse efter § 15 c samt politiets afgørelser
efter § 26, stk. 1 og 2, § 29,
stk. 4, § 31 og § 32, stk. 4, kan
indbringes for rigspolitichefen. Andre afgørelser efter
denne lov, der træffes af politiet, kan med de i
§ 35 nævnte undtagelser indbringes for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Klage over politiets påbud om lukning af
en virksomhed, jf. § 32, stk. 4, 3. pkt., har
opsættende virkning, medmindre rigspolitichefen bestemmer
andet.«
38.§ 34, stk. 3,
ophæves.
39.§ 35, stk. 1, affattes
således:
»Afgørelser truffet af politiet i
medfør af § 17, stk. 2, § 19,
stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 3, § 24,
stk. 3, § 28, stk. 3, 4, 6, 7 og 8, og
§ 32, stk. 3, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
40. I
§ 36 ændres
»Industriministeren« til: »Økonomi- og
erhvervsministeren«.
41.§ 37 affattes
således:
»§ 37. Med bøde straffes
den, der
1) overtræder
§ 1, stk. 5, § 10 a, stk. 3 og 4,
§ 14, stk. 3, § 16, stk. 2,
§ 18, stk. 2, § 20, stk. 2 og 4, 1.
og 2. pkt., § 22, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5,
§ 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 4,
§ 26, stk. 1, § 27, 1. pkt.,
§ 28, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8,
§ 29, stk. 1, 2 og 3, og § 32, stk. 1
og 2,
2)
tilsidesætter betingelser eller begrænsninger fastsat i
medfør af § 10, stk. 2, 3. pkt.,
§ 15 a, stk. 4, og § 33,
3) overtræder
forbud i henhold til § 20, stk. 3, § 22,
stk. 1, 3. pkt., § 23, stk. 3, § 24,
stk. 3, § 26, stk. 2, § 29,
stk. 4, og § 31,
4) overtræder
påbud meddelt i medfør af § 15 b,
stk. 1, og § 32, stk. 4, eller
5)
beskæftiger dørmænd, som ikke er autoriseret i
medfør af § 15 a.
Stk. 2. Under
skærpende omstændigheder eller i
gentagelsestilfælde kan straffen efter stk. 1 stige til
fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 3. Den, der
nyder, køber eller på anden måde skaffer sig
stærke drikke i strid med loven, straffes med
bøde.
Stk. 4. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. Det samme gælder for overtrædelse af
forbud udstedt i medfør af forskrifterne.
Stk. 5. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6. Der kan
pålægges restauratører, kantineindehavere og
disses bestyrere bødeansvar for overtrædelse af
§ 28, stk. 8, § 29, stk. 1, og af
forbud i henhold til § 31, stk. 1, der begås
af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Er
restauratøren eller kantineindehaveren et selskab, jf.
§ 14, staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges selskabet, staten, kommunen eller det
kommunale fællesskab bødeansvar. For
bødeansvaret fastsættes ingen
forvandlingsstraf.«
§ 3
I lov om sommerhuse og campering m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2007, foretages
følgende ændring:
1.§ 1, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. For
selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende
gæster med mulighed for servering eller virksomhed med
uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt
formål, gælder stk. 1-3 kun, hvis der til
virksomheden er knyttet huse eller hytter, der udlejes for mere end
5 nætter ad gangen, eller areal til campering.«
§ 4
I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra
butikker m.v., foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 2,
ændres »lov om hotel- og restaurationsvirksomhed
m.v.« til: »lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 2 .
Næringsbreve udstedt efter lov om næringsbreve til
visse fødevarevirksomheder eller lov om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v. er fremover gyldige næringsbreve i
henhold til lov om næringsbrev til visse
fødevarevirksomheder.