Fremsat den 17. marts 2010 af
transportministeren (Hans Christian Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jernbane og lov om
offentlige veje og om ophævelse af lov om veteranbaner 1)
(Oprettelse af Jernbanenævnet,
ophævelse af lov om veteranbaner m.v.)
§ 1
I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse
nr. 969 af 8. oktober 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, udgår
»for Jernbane og Færger (Trafikstyrelsen)«.
2. §
5 affattes således:
Ȥ
5. Ikke erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis
gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese
jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke
tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov,
kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om den
jernbanedrift, der er nævnt i stk. 1, herunder om kriterier
for udstedelse af tilladelser, sikkerhedsmæssige og
forsikringsmæssige forhold.
Stk. 3.
Transportministeren kan udpege sagkyndige private virksomheder
eller personer til at føre tilsyn med veteranbanerne.
Ministeren kan fastsætte regler herom.«
3. I
§ 8 a, stk. 2, indsættes
efter »forvalter«: », herunder oplysninger om
jernbanevirksomhedernes trafik på infrastrukturen«.
4. I
§ 8 c indsættes før
stk. 1 som nye stykker:
»Jernbaneinfrastrukturforvalterens krav til færdsel
på de enkelte baneafsnit skal offentliggøres og
være tilgængelige for alle jernbanevirksomheder.
Stk. 2.
Jernbanevirksomhederne skal følge infrastrukturforvalterens
krav til færdsel på de enkelte baneafsnit, jf. stk.
1.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 3.
5. I
§ 8 d, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »fastsætte«: »regler
om udstedelse af påbud og forbud til
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
og«.
6. I
§ 21 e, stk. 1, indsættes
efter »Infrastrukturforvalteren«: »,
Metroselskabet I/S«.
7. I
§ 21 i, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Trafikstyrelsen kan
fastsætte regler om krav til den sagkyndige bistand, herunder
assessorbistand.«
8. I
§ 21 j, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Trafikstyrelsen kan
fastsætte regler om krav til den sagkyndige bistand, herunder
assessorbistand.«
9. § 21 k,
stk. 1, affattes således:
»Køretøjer, der anvendes på
jernbanenettet, skal godkendes af Trafikstyrelsen, inden de
må tages i brug.«
10. I
§ 21 k, stk. 2 og stk. 5, ændres »rullende
materiel« til: »køretøjer«, og i
stk. 2 ændres »det rullende
materiel« til: »køretøjerne«.
11. I
§ 21 k, stk. 5, indsættes
som 2. pkt.:
»Trafikstyrelsen kan
fastsætte regler om krav til den sagkyndige bistand, herunder
assessorbistand.«
12. I
§ 21 k, stk. 6, ændres
»rullende materiel« til:
»køretøjer« og efter
»læsseenheder« indsættes: », herunder
regler om, at visse forhold kan undtages fra
godkendelse«.
13.
Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Jernbanenævn,
klageadgang, tilsyn m.v.«
14. §
24 og § 24 a affattes
således:
Ȥ
24. Transportministeren nedsætter et
Jernbanenævn, der varetager tilsyns- og klagefunktioner
på jernbaneområdet. Jernbanenævnet er
uafhængigt og er ikke undergivet instruktionsbeføjelse
fra transportministeren. Nævnet kan undersøge sager
på eget initiativ eller efter klage.
Stk. 2.
Jernbanenævnet består af en formand og et antal andre
medlemmer. Medlemmerne skal repræsentere jernbaneteknisk,
jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og
juridisk, herunder konkurrence- og forbrugerretlig, ekspertise.
Medlemmerne beskikkes af transportministeren for en periode af 4
år.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter regler om
Jernbanenævnet, herunder regler om nævnets virksomhed,
opgaver, sammensætning og sekretariatsbetjening.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af Jernbanenævnets omkostninger ved varetagelse
af opgaver i henhold til denne lov.
§ 24 a.
Jernbanenævnet overvåger konkurrencesituationen
på markederne for jernbanetransportydelser, herunder markedet
for jernbanegodstransport, med henblik på at undgå en
uhensigtsmæssig udvikling på disse markeder.
Jernbanenævnet fører i den forbindelse tilsyn med
overholdelsen af Rådets direktiv 91/440/EØF af 29.
juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner med senere
ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastruktur og opkrævning af afgifter for brug af
jernbaneinfrastruktur med senere ændringer samt reglerne til
gennemførelse heraf.«
15.
Efter § 24 a indsættes i kap. 10:
Ȥ 24
b. Jernbanenævnet fører tilsyn med
overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers
rettigheder og forpligtelser (passagerrettighedsforordningen).
§ 24 c.
Afgørelser i medfør af § 6, § 8, stk. 1 og
5-7, §§ 9-11, samt regler fastsat i medfør heraf,
kan påklages til Jernbanenævnet, jf. dog stk. 2.
Jernbanenævnets afgørelser kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser, der træffes i henhold til denne
lov, herunder om klagefrister eller om, at afgørelserne ikke
kan påklages til Transportministeriet. Transportministeren
kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan
påklages til Jernbanenævnet, herunder at de
afgørelser, der kan påklages til Jernbanenævnet,
ikke først kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 3. Beslutning om
valg af tilbudsgiver i forbindelse med udbud efter § 8, stk.
2, og afgørelser efter § 8, stk. 3 og 4, kan
påklages til Klagenævnet for Udbud, jf. § 24 e,
stk. 4.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter regler om passagerers
klageadgang efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers
rettigheder og forpligtelser (passagerrettighedsforordningen).
§ 24 d.
Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomheder,
infrastrukturforvaltere og andre virksomheder på
jernbaneområdet at give de oplysninger, som har betydning for
Jernbanenævnets virksomhed.
§ 24 e.
Klage til Jernbanenævnet skal indgives senest 4 uger efter,
at den afgørelse, der klages over, er meddelt den
pågældende. Jernbanenævnet kan se bort fra
fristen, når omstændighederne taler derfor.
Stk. 2. Har
Jernbanenævnet ikke truffet afgørelse i en klagesag
senest to måneder efter modtagelsen af alle nødvendige
oplysninger, skal Jernbanenævnet underrette klageren om
grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan
forventes at foreligge.
Stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser og
beslutninger om forhold omfattet af denne lov, herunder
Jernbanenævnets afgørelser, skal indbringes senest 8
uger efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.
Finder indbringelse for domstolene ikke sted inden for fristen, er
den pågældende afgørelse eller beslutning
endelig.
Stk. 4. For beslutninger
og afgørelser efter § 24 c, stk. 2, der indbringes for
Klagenævnet for Udbud, finder bestemmelserne i lov om
Klagenævnet for Udbud om klagenævnets
sammensætning, dets sagsbehandling, sanktioner og adgang til
at klage over klagenævnets afgørelse, herunder
indbringelse for domstolene, tilsvarende anvendelse.
§ 24 f.
Jernbanenævnet afgiver senest den 30. april hvert år en
beretning om dets virksomhed i det forgangne kalenderår.
Beretningen offentliggøres på Jernbanenævnets
hjemmeside.
§ 24 g.
Jernbanenævnet udveksler oplysninger om dets arbejde,
principper for beslutningstagning og praksis med de tilsvarende
tilsynsorganer, der er omfattet af EU-reglerne på
jernbaneområdet.
§ 24 h.
Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen, Banedanmark,
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane eller andre
statslige myndigheder til at udøve ministerens
beføjelser i denne lov.
Stk. 2.
Transportministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til
at udøve de beføjelser, som Trafikstyrelsen,
Banedanmark eller Havarikommissionen er tillagt efter denne
lov.
Stk. 3.
Transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder
eller offentlige institutioner til at udøve ministerens
beføjelser efter denne lov til at foretage typegodkendelser,
prøvninger og eftersyn af emballage til farligt gods
m.v.
Stk. 4.
Transportministeren kan endvidere bemyndige sagkyndige, private
virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve
ministerens beføjelser vedrørende godkendelse og
afprøvning af specifikke sikkerhedsmæssige tekniske
indretninger m.v.«
16. I
§ 26 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om en
akkrediteringsordning for de organer, institutioner eller andre,
der i henhold til retsakter fastsat af Det Europæiske
Fællesskab skal varetage opgaver om forhold, der er omfattet
af denne lov.«
§ 2
I lov om offentlige veje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 86, stk. 1, ændres
»Jernbaneklagenævnet« til:
»Jernbanenævnet«.
§ 3
Lov nr. 76 af 13. marts 1969
om veteranbaner ophæves.
§ 4
Loven træder i kraft
den 1. juli 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger |
| |
Indholdsfortegnelse |
| |
1. | Indledning |
| |
2. | Lovforslagets indhold |
2.1. | Oprettelse af tilsynsorgan |
2.1.1. | Gældende ret |
2.1.2. | Transportministeriets overvejelser og
lovforslag |
2.2. | Veteranbaner |
2.2.1. | Gældende ret |
2.2.2. | Transportministeriets overvejelser og
lovforslag |
2.3. | Sikkerhedsmæssige godkendelser |
2.3.1. | Gældende ret |
2.3.2. | Transportministeriets overvejelser og
lovforslag |
| |
3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner |
| |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
| |
5. | Administrative konsekvenser for
borgere |
| |
6. | Miljømæssige
konsekvenser |
| |
7. | Forholdet til EU-retten |
| |
8. | Høring |
| |
9. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Jernbaneklagenævnet skal omorganiseres på baggrund
af EU-regler i 1. jernbanepakke, således at nævnet kan
behandle klage- og tilsynssager vedrørende bl.a.
markedsforhold. I dag behandler nævnet kun klagesager.
Jernbaneklagenævnets navn foreslås derfor ændret
til "Jernbanenævnet" for at tydeliggøre, at det nye
tilsyns- og klageorgan ikke kun skal behandle klagesager.
Lovforslaget indeholder desuden en forenkling af reglerne
på veteranbaneområdet, idet lov om veteranbaner
foreslås ophævet. Det foreslås således, at
bestemmelser om veteranbaner samles i lov om jernbane. Samtidig
foreslås, at transportministeren bemyndiges til at
fastsætte regler for veteranbaner.
Endvidere indebærer lovforslaget mulighed for at undtage
visse mindre væsentlige sikkerhedsforhold fra
godkendelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Oprettelse af tilsynsorgan
2.1.1. Gældende ret
Jernbaneklagenævnet behandler i dag alene sager om
klager over afgørelser, der træffes i henhold til
jernbaneloven. Der har kun været indbragt et meget
begrænset antal klager for Jernbaneklagenævnet.
Tilsynsopgaver, bl.a. overvågning af
konkurrencesituationen på jernbaneområdet, varetages af
Transportministeriet.
Efter jernbanelovens § 24, stk. 7, kan
transportministeren fastsætte regler om, at
Jernbaneklagenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner
vedrørende reglerne i passagerrettighedsforordningen
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1371/2007 af
23. oktober 2007), herunder at Jernbaneklagenævnet ikke
behandler klager vedrørende civilretlige tvister. Ved
bekendtgørelse nr. 1115 af 1. december 2009 om ændring
af bekendtgørelse om farligt gods, kontrolafgifter og
tilladelse til jernbanevirksomhed m.v. er der fastsat regler om, at
enhver passager kan klage til Ankenævnet for Bus, Tog og
Metro efter de for ankenævnet gældende regler i
forbindelse med en civilretlig tvist vedrørende
påstået overtrædelse af
passagerrettighedsforordningen, og at Jernbaneklagenævnet
behandler klager vedrørende forordningen, der falder uden
for ankenævnets kompetence. Endvidere er det bestemt, at
Jernbaneklagenævnet fører tilsyn med, at forordningen
overholdes.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag
Det er et vigtigt led i 1. jernbanepakke at skabe øget
integration af Fællesskabets jernbaner. Dette
medfører, at der fastsættes en række regler
på fællesskabsniveau, der bl.a. har til formål at
sikre, at jernbaneinfrastrukturen i medlemsstaterne kan benyttes af
flere forskellige brugere, og at vilkårene for tildelingen af
infrastrukturkapacitet er ens. Dette sikres gennem regler, der
bl.a. stiller krav om gennemsigtighed og ikke-diskriminerende
adgang til infrastrukturen.
For at sikre at disse regler efterleves, stiller EU-retten
krav om, at medlemsstaterne opretter et tilsynsorgan, der skal
overvåge og føre tilsyn med, at markedet for
jernbanetransportydelser er velfungerende.
Det fremgår af direktiv 2001/14, artikel 30,
stk. 1, at medlemsstaterne opretter et tilsynsorgan, og at
dette organ med hensyn til organisation, finansieringsbeslutninger,
retlig struktur og beslutningstagning skal være
uafhængigt af enhver infrastrukturforvalter, ethvert
afgiftsorgan og tildelingsorgan og enhver ansøger. Det
bemærkes herved, at der ved en »ansøger« i
direktivets forstand bl.a. forstås en
jernbanevirksomhed.
Af direktiv 2001/14, artikel 30, stk. 2, fremgår
endvidere, at en ansøger kan indgive klage til
tilsynsorganet, hvis denne mener at være blevet
uretfærdigt behandlet, udsat for forskelsbehandling eller
på anden måde krænket, især som
følge af en afgørelse truffet af
infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden
vedrørende a) netredegørelsen, b) kriterier i
netredegørelsen, c) tildelingsprocessen og dens resultat, d)
afgiftsordninger, e) niveauet for eller strukturen i baneafgifter,
som virksomheden skal betale eller kan komme til at skulle betale,
eller f) ordninger vedrørende adgang til markederne for
jernbanetransportydelser.
Det er ifølge direktiv 2001/14 en hovedopgave for
tilsynsorganet at sikre, at baneafgifter er i overensstemmelse med
direktivets regler og ikke indebærer
forskelsbehandling.
I tilknytning hertil bemærkes, at det i direktiv 91/440,
artikel 10, stk. 7 (der er indsat ved direktiv 2001/12) er
fastsat, at det i artikel 30 i direktiv 2001/14 nævnte
tilsynsorgan overvåger konkurrencesituationen på
markederne for jernbanetransportydelser, herunder markedet for
jernbanegodstransport, og at tilsynsorganet hurtigst muligt
på grundlag af en klage eller, hvor det er nødvendigt,
på eget initiativ træffer afgørelse om passende
foranstaltninger til afhjælpning af en negativ udvikling
på disse markeder.
Endvidere bemærkes det, at
passagerrettighedsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007), der trådte i
kraft den 3. december 2009, ligeledes stiller krav om, at der skal
udpeges et klageorgan og et tilsynsorgan.
Kommissionen har i åbningsskrivelse af 24. juni 2008 og
i begrundet udtalelse af 8. oktober 2009 kritiseret den danske
gennemførelse af direktiv 2001/12 og direktiv 2001/14.
Kritikken retter sig mod, at det udpegede tilsynsorgan
(Transportministeriet) ikke er uafhængigt i direktivernes
forstand. Endvidere kritiseres det, at Jernbaneklagenævnet
ikke i forbindelse med overvågning af konkurrencesituationen
på jernbaneområdet kan optage sager til
afgørelse på eget initiativ.
Med lovforslaget foreslås det, at der sker en udvidelse
af Jernbaneklagenævnets opgaver, således at
nævnet (foruden de opgaver nævnet har i dag) skal
varetage klage- og tilsynssager vedrørende bl.a.
markedsforhold. På den måde sikres det - i
overensstemmelse med den kritik Kommissionen har fremført af
den danske ordning - at tilsynsopgaver varetages af et organ, der
er uafhængigt. Jernbaneklagenævnets navn foreslås
ændret til Jernbanenævnet for at tydeliggøre, at
det nye tilsyns- og klageorgan ikke kun skal behandle klagesager.
Endvidere foreslås det - ligeledes for at imødekomme
Kommissionens kritik - at det kommende Jernbanenævn skal
være beføjet til at tage sager op på eget
initiativ i forbindelse med overvågning af
konkurrencesituationen på jernbaneområdet. Udvidelsen
af nævnets opgaver vil indebære, at der særskilt
afsættes ressourcer til nævnets drift, herunder
permanent sekretariatsbetjening.
Hvad angår passagerrettighedsforordningen, findes det
rigtigst at ophæve jernbanelovens § 24,
stk. 7, og i stedet indsætte en konkret bestemmelse i
loven om, at Jernbanenævnet fører tilsyn med
forordningens overholdelse samt en bestemmelse om, at
transportministeren fastsætter regler om passagerers
klageadgang efter forordningen.
2.2. Veteranbaner
2.2.1. Gældende ret
Drift af veteranbaner er i dag reguleret i to love: lov om
veteranbaner og lov om jernbane.
Efter veteranbaneloven kan tilladelse til drift af
veteranbaner kun gives til den eller de kommuner, der ejer den
pågældende strækning. Af bemærkningerne til
veteranbaneloven fremgår, at man ved denne ordning ville
sikre, at den, som har en tilladelse, altid vil kunne betale
erstatning i tilfælde af skade på person eller
gods.
Veteranbanedrift er også reguleret i § 5 i
jernbaneloven, hvorefter ikke erhvervsmæssig jernbanedrift,
der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives
for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige
formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt
trafikalt behov, skal opfylde bestemmelserne om
sikkerhedsgodkendelse i jernbaneloven og de krav om
forsikringsdækning, som transportministeren måtte
foreskrive efter jernbanelovens § 17, stk. 1.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag
Det foreslås, at veteranbaneloven ophæves, da
loven ikke har en selvstændig praktisk betydning, bl.a. fordi
veteranbanerne skal have forsikringsdækning i henhold til
jernbaneloven og bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Efter forslaget vil det således alene være
jernbaneloven, der regulerer veteranbaneområdet. Samtidig
foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
administrative regler om veteranbanedrift.
Veteranbanedrift er ikke erhvervsmæssig jernbanedrift,
men mere hobbypræget virksomhed, som udføres af
klubber, foreninger, jernbanemuseer og lignende. Herudover omfattes
andre kørsler af begrænset karakter som f.eks. ved
filmoptagelser og vedligeholdelse af egne anlæg m.v. På
den baggrund vil det ikke på alle områder blive
nødvendigt i de administrative forskrifter at stille de
samme krav, som stilles til den erhvervsmæssige
jernbanedrift.
For at sikre at drift af veteranbaner sker på en
forsvarlig måde, er det dog vigtigt fortsat at kunne stille
krav om sikkerheds- og forsikringsmæssige forhold.
Dette er på linje med udviklingen på
EU-området, hvorefter der, i den seneste ændring i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/110/EF af 16.
december 2008 om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF
om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet) bl.a. for
at undgå urimelige byrder, er givet mulighed for, at
medlemsstaterne kan undtage veteranbaner fra direktivets krav,
herunder kravene om sikkerhedscertificering og -godkendelse.
Endvidere foreslås, at ministeren bemyndiges til at
udpege sagkyndige private virksomheder eller personer til at
føre tilsyn med veteranbaner. Baggrunden herfor er, at der
på veteranbaneområdet er meget få personer, som
besidder den nødvendige faglige ekspertise, og det forventes
derfor, at der er behov for at udpege private virksomheder eller
privatpersoner til at udføre tilsynet med veteranbanerne.
Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat krav til, hvem der
vil kunne forestå sådanne tilsyn.
2.3. Sikkerhedsmæssige godkendelser
2.3.1. Gældende ret
Ifølge jernbanesikkerhedsdirektivet (2004/49/EF med
senere ændringer) har alle, der opererer på
jernbanesystemet, det fulde ansvar for sikkerheden på deres
respektive del af systemet.
Efter interoperabilitetsdirektivet ( 2008/57/EF) skal hvert
enkelt medlemsstats sikkerhedsmyndighed godkende delsystemer
(køretøjer, jernbaneinfrastruktur m.v.) og herefter
føre tilsyn med disse.
Alle forhold, der har betydning for jernbanesikkerheden, skal
i dag godkendes af Trafikstyrelsen. I den gældende
jernbanelov er der således ikke angivet nogen nedre
grænse for, hvad myndigheden skal godkende, når det
gælder rullende materiel (køretøjer) eller
jernbaneinfrastruktur m.v.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag
Det foreslås, at Trafikstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om, at visse forhold kan
undtages fra godkendelse. Det er hensigten, at der, for så
vidt angår forhold der er undtaget fra godkendelse, skal
være tale om relativt enkle forhold, der ikke er kritiske i
forhold til sikkerheden på området.
Forslaget skal ses i lyset af, at det ifølge
jernbanesikkerhedsdirektivet fortsat er jernbanevirksomhederne og
infrastrukturforvalterne selv, der har ansvaret for sikkerheden.
Det følger af jernbaneloven, at virksomhederne skal have et
sikkerhedsledelsessystem, hvorfor de i højere grad er rustet
til at løfte sikkerhedsansvaret. Det vurderes derfor
sikkerhedsmæssigt forsvarligt og hensigtsmæssigt, at
der kan fastsættes regler om, at visse forhold kan undtages
fra kravet om forudgående myndighedsgodkendelse.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.
Lovforslaget får administrative konsekvenser for staten,
idet Jernbanenævnets opgaver udvides, således at
nævnet ikke kun skal behandle klagesager, men tillige
føre tilsyn. Der oprettes i den forbindelse et sekretariat
til betjening af nævnet, der forventes bemandet med ca. 2-3
årsværk.
Kommunerne fritages fra visse administrative opgaver i
forbindelse med opnåelse af tilladelse til veteranbanedrift,
der ophæves med lovforslaget. Dette vurderes at
indebære, at visse kommuner vil opnå en marginal
administrativ lettelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslagets bestemmelse om undtagelser fra godkendelser vil,
når den udmøntes, lette virksomhedernes administrative
byrder. Lettelserne forventes at komme på sigt og gradvist,
efterhånden som sikkerhedsledelsessystemet implementeres i
virksomhederne, samt på basis af virksomhedernes evne til
selv at håndtere flere forhold, f.eks. via deres
sikkerhedsledelsessystem.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
konsekvenser for veteranbanerne eller i øvrigt.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der justerer
gennemførelsen af dele af 1. jernbanepakke
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/12/EF af 26.
februar 2001 om ændring af Rådets direktiv
91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26.
februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og
opkrævning af afgifter for brug af
jernbaneinfrastruktur).
8. Høring
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer:
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Akademikernes
Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arriva (inkl. Vestbanen), Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv
Trafik (Dansk Industri), Banedanmark, BAT-Kartellet, HK Trafik og
jernbane, Brancheforeningen Danske Advokater, Brancheforeningen
Dansk Kollektiv Trafik, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk ErhvervsFremme, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Transport
og Logistik, Dansk Erhverv, Dansk Jernbaneforbund, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Cyklist Forbund,
Dansk Vejforening, Danske Veterantogsoperatørers
Fællesrepræsentation, Det Centrale Handicapråd,
Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,
Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, DI - Transport, DSB, DSB S-tog,
DSB First, DSB Museum, Energiklagenævnet, Energitilsynet,
Forbundet af Offentlige Ansatte, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fælles
Fagligt Forbund (3F), Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Forenede Danske Motorejere, Friluftsrådet, HK Danmark,
Hovedstadens Lokalbaner A/S, Håndværksrådet,
Jernbanernes Arbejdsgiverforening (Dansk Industri),
Jernbaneklagenævnet, Jernbaneklubben, Kommunernes
Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kommunale Tjenestemænd
og Overenskomstansatte, Landsforeningen af landsbysamfund,
Landdistrikternes Fællesråd, LO, Landbrug &
Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Metroselskabet I/S,
Midtjyske Jernbaner (Lemvig- og Odderbanen), Movia, NOAH Trafik,
Nordjyske Jernbaner A/S, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO),
DB Schenker Rail Denmark Services A/S, Regionstog, Rådet for
Større Færdselssikkerhed, Sammenslutning af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Stats- og Kommunalt
Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Sammenslutning af
Danske Småøer, Teknisk Landsforbund, Trafikforbundet,
Trafikselskaberne i Danmark.
| | |
9. Sammenfattende
skema |
| | |
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Det vurderes, at kommunerne vil opnå
en marginal administrativ lettelse i forbindelse med
ophævelse af veteranbaneloven. | Lovforslaget får administrative
konsekvenser for staten, idet der oprettes et sekretariat til
betjening af nævnet, der forventes bemandet med ca. 2-3
årsværk. |
| | |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslagets bestemmelse om undtagelser
fra godkendelser vil, når den udmøntes, lette
virksomhedernes administrative byrder. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget justerer
gennemførelsen af dele af 1. jernbanepakke. |
| |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i § 3, stk. 1, at
Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger fremover
benævnes Trafikstyrelsen. Forslaget er en konsekvens af, at
Trafikstyrelsen har ændret navn fra Trafikstyrelsen for
Jernbane og Færger til Trafikstyrelsen.
Til nr. 2
Det foreslås, at ikke erhvervsmæssig jernbanedrift
(jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning), der
fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for
at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål
og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov,
dvs. veteranbaner, kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen.
Desuden foreslås, at transportministeren kan fastsætte
nærmere regler om den jernbanedrift, der er nævnt i
stk. 1, herunder om kriterier for udstedelse af tilladelser,
sikkerhedsmæssige og forsikringsmæssige forhold.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at udstede
regler om bl.a., at tilladelse til ikke erhvervsmæssig
jernbanedrift kan udstedes til jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere, der:
1) i faglig
henseende er kvalificerede til at drive jernbanevirksomhed eller
forvalte jernbaneinfrastruktur på en sikkerhedsmæssig
forsvarlig måde,
2) er registreret
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og
3) er i besiddelse
af en gyldig ansvarsforsikring efter jernbanelovens
§ 17.
Herudover gælder, at lovens kap. 8 c om
jernbanesikkerhed og interoperabilitet også finder anvendelse
på veteranbaner, herunder veterantog. Det indebærer
bl.a., at der udover en tilladelse til driften fortsat vil skulle
opnås godkendelse af køretøjerne, dvs. det
rullende materiel, og af infrastrukturen m.v. efter bestemmelserne
i § 21 k samt regler udstedt i medfør heraf.
Derudover vil regler af mere teknisk karakter for veteranbanerne
fortsat kunne udstedes i medfør af den gældende
bestemmelse i jernbanelovens § 21 h, stk. 1, 1.
pkt., hvoraf fremgår, at transportministeren kan
fastsætte regler om sikkerhed og interoperabilitet på
jernbaneområdet.
Med hensyn til forsikringsmæssige forhold vil der i
lighed med ordningen efter den gældende bestemmelse i
jernbanelovens § 17, stk. 1, kunne fastsættes
krav om, at forsikringsdokumentationen eller policen skal foreligge
på dansk af hensyn til en sikker vurdering af, hvorvidt
virksomhederne opfylder forsikringskravene.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren bemyndiges til
at udpege sagkyndige private virksomheder eller personer til at
føre tilsyn. Der vil i en bekendtgørelse blive
fastsat krav til, hvem der vil kunne forestå sådanne
tilsyn, således at kravene om bl.a. ligebehandling, habilitet
og faglighed kan sikres opfyldt. Der henvises endvidere til pkt.
2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Bestemmelsen i jernbanelovens § 8 a, stk. 2,
foreslås ændret således, at det klart
fremgår, at oplysning om jernbanevirksomhedernes trafik
på infrastrukturen også omfattes.
Til nr. 4
Formålet med forslaget er at sikre, at
infrastrukturforvalterens sikkerheds-, drifts- og
trafikstyringskrav på de enkelte baneafsnit bliver
offentliggjort, f.eks. på infrastrukturforvalterens
hjemmeside, og er tilgængelige for alle jernbanevirksomheder.
Formålet er også at gøre sikkerheds-, drifts- og
trafikstyringskravene bindende for jernbanevirksomhederne. Som
eksempel herpå kan nævnes Banedanmarks krav til
kørsel på strækninger udrustet med ERTMS
(European Rail Traffic Management System).
Forslaget er i overensstemmelse med den praksis, der hidtil
har været anvendt på området.
Til nr. 5
Der foreslås en tilføjelse i § 8 d,
stk. 5, om, at ministeren kan fastsætte regler om
påbud og forbud i forbindelse med beredskabsarbejdet.
Ifølge § 8 d, stk. 1, skal
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere foretage
nødvendig planlægning og træffe
nødvendige foranstaltninger for at sikre jernbanen og
jernbanedriften i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere skal endvidere indbyrdes koordinere
planlægning og udførelse af beredskabsopgaver,
herunder også vedrørende
jernbanesikringsopgaver.
Ifølge § 8 d, stk. 2, skal
jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere foretage
nødvendig planlægning og træffe
nødvendige foranstaltninger for at sikre passagerers
personlige sikkerhed i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer.
Efter § 8 d, stk. 4, er det Trafikstyrelsen,
der varetager den overordnede koordinering vedrørende
beredskabsarbejdet og fører tilsyn hermed.
Efter § 8 d, stk. 5, kan Transportministeren
fastsætte regler om sikring af jernbanen, passagerers
personlige sikkerhed og varetagelse af beredskabsarbejdet.
Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om
udførelse af tilsyn med beredskabsarbejdet, herunder om
jernbanevirksomhedernes og jernbaneinfrastrukturforvalternes
fremsendelse af materiale som grundlag for tilsynet og om tilsynets
beføjelser over for disse virksomheder. I medfør af
stk. 5 er fastsat bekendtgørelse nr. 1312 af 16.
december 2008 om jernbanevirksomheders og
jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde, der indeholder
regler, om hvordan beredskabsarbejdet nærmere skal
tilrettelægges. Efter bekendtgørelsen er det strafbart
ikke at opfylde sine beredskabspligter.
Som det fremgår af § 8 d, stk. 5, har
ministeren ikke hjemmel til at fastsætte regler om
påbud og forbud. En sådan hjemmel findes
nødvendig på dette område. Det vil i
værste fald kunne betyde tab af menneskeliv, hvis
virksomhederne ikke opfylder deres beredskabsforpligtelser og det
er derfor nødvendigt, at Trafikstyrelsen kan handle hurtigt
og eksempelvis forhindre, at der gennemføres kørsel
på jernbanenettet, hvor beredskabsforholdene ikke er i orden.
En risiko for at blive pålagt straf vurderes ikke
tilstrækkeligt til at sikre, at der med kort varsel kan
gribes ind over for uforsvarlige beredskabsforhold. Med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse vil der således blive
fastsat regler om, at Trafikstyrelsen kan påbyde virksomheder
at opfylde deres beredskabspligt samt at forbyde kørsel
på udvalgte strækninger, hvis de
beredskabsmæssige forhold ikke er betryggende.
Overtrædelse af et sådant påbud eller forbud vil
være strafbart efter § 22, stk. 2.
Til nr. 6
Den aktuelle adgang til at foretage
jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger
og andre undersøgelser af udendørs arealer med
henblik på at foretage undersøgelser og projektering
af nye baneanlæg eller ændringer af bestående
baneanlæg efter jernbanelovens § 21 e, stk. 1,
tilkommer i dag alene infrastrukturforvaltere og
Trafikstyrelsen.
Den eksisterende bestemmelse afspejler den virkelighed, der
gælder for de fleste anlæg af ny eller ændring af
bestående infrastruktur, hvor det er den
pågældende infrastrukturforvalter og Trafikstyrelsen,
der har en interesse i at kunne foretage de undersøgelser,
der er nødvendige for at kunne projektere ny eller
ændret infrastruktur.
For metroens vedkommende gælder det, at Metroselskabet
I/S har ansvar for projektering, anlæg og drift, mens
forvaltningen af metroens infrastruktur varetages af Metro Service
A/S.
Da Metroselskabet I/S - grundet metroens selskabskonstruktion
- ikke er infrastrukturforvalter, kan selskabet ikke anvende
jernbanelovens § 21 e, stk. 1.
Hermed afskæres Metroselskabet et vigtigt instrument,
ikke bare i relation til ændring af bestående
infrastruktur, men navnlig i relation til anlæg af ny
infrastruktur, aktuelt metrocityringen.
Der foreslås derfor en justering af bestemmelsen,
således at Metroselskabet I/S får en bemyndigelse
svarende til den, som infrastrukturforvalteren og Trafikstyrelsen
har i § 21 e, stk. 1.
Det bemærkes, at Metroselskabet I/S i henhold lov nr.
551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og
Arealudviklingsselskabet I/S er et interessentskab ejet af
Københavns kommune, staten og Frederiksberg kommune.
Til nr. 7, 8 og 11
Der foreslås en ny bestemmelse i § 21 i,
stk. 3, § 21 j, stk. 3, og i § 21 k,
stk. 5, hvorefter Trafikstyrelsen kan fastsætte regler
om krav til den sagkyndige bistand, herunder krav til
assessorbistand, som virksomhederne pålægges at anvende
i forbindelse med godkendelse og tilsyn, jf. § 21 i,
stk. 3, § 21 j, stk. 3, og § 21 k,
stk. 5.
Det påtænkes, at reglerne bl.a. kan indeholde krav
om den sagkyndiges uvildighed og faglige kompetence samt
fastlæggelse af opgavens omfang. Der er i dag et voksende
behov for brug af sagkyndig bistand, herunder assessorbistand, i
forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastrukturprojekter og
godkendelse af rullende materiel (køretøjer). Der vil
således fremover være brug for at stille krav til disse
parter, når deres vurderinger lægges til grund ved
godkendelser.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås i forslaget til jernbanelovens
§ 21 k, stk. 1, 2 og 5, at begrebet "rullende
materiel" ændres til "køretøjer", som er den
terminologi, der anvendes i nyere EU-forskrifter. I stk. 1
foreslås desuden en mindre sproglig justering af bestemmelsen
på basis af EU-regler på området.
Ved køretøjer forstås således
rullende materiel, som kører på jernbanenettet.
Skinnebårne køretøjer såsom personvogne,
godsvogne, togsæt, trækkraftsenheder (lokomotiver),
entreprenørmateriel m.v. er således omfattet af
bestemmelsen. Forslaget medfører ingen materiel
ændring af det gældende anvendelsesområde.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal som
hidtil have godkendt køretøjer af Trafikstyrelsen til
brug på jernbanen, inden disse må tages i brug.
Til nr. 12
Med forslaget til jernbanelovens § 21 k,
stk. 6, bemyndiges Trafikstyrelsen til at udarbejde
nærmere regler om undtagelse af visse forhold fra
sikkerhedsmæssig godkendelse. I den gældende
jernbanelov er der ikke specifikt angivet en nedre grænse
for, hvad der skal godkendes. Med forslaget til ændring af
bestemmelsen vil Trafikstyrelsen kunne udarbejde regler om
undtagelse fra godkendelse.
I de påtænkte regler er det hensigten, at der, for
så vidt angår forhold, der skal være undtaget fra
godkendelse, skal være tale om relativt enkle forhold, der
ikke er kritiske i forhold til sikkerheden på området.
Forhold, der skønnes direkte at kunne medføre
større hændelser eller ulykker, vil selvsagt ikke
blive undtaget. Som eksempel kan nævnes, at det fortsat er
hensigten at hele køretøjer, større
infrastrukturændringer og lignende skal godkendes, men at
visse ikke kritiske ændringer kan undtages.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 2.3. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det foreslås at ændre overskriften på
kapitel 10 for at understrege, at kapitlet også omhandler
tilsyn.
Til nr. 14
Til § 24
I henhold til jernbaneloven har transportministeren nedsat et
Jernbaneklagenævn, der behandler forskellige klager efter
jernbanelovgivningen. Jernbaneklagenævnet har i dets mere end
10-årige levetid kun behandlet fire klagesager.
Det foreslås i stk. 1, at transportministeren
nedsætter et Jernbanenævn, der erstatter
Jernbaneklagenævnet, og som skal varetage en række
opgaver, herunder klage- og tilsynsfunktioner vedrørende
markedsforhold, der følger af EU-reglerne på
jernbaneområdet.
Det er et centralt led i EU-reglerne, at dette tilsynsorgan
skal være uafhængigt. Dette foreslås bl.a. sikret
ved, at Jernbanenævnet ikke er undergivet
instruktionsbeføjelse fra transportministeren, at
medlemmerne beskikkes for en periode af 4 år, og at
Jernbanenævnet får et budget, som det selv disponerer
over, og som sikrer nævnet tilstrækkelige ressourcer i
form af personale og budgetmidler til løsning af de
pålagte opgaver.
For så vidt angår forslaget til stk. 2,
bemærkes det, at Jernbaneklagenævnet efter de
gældende regler består af fem medlemmer, der beskikkes
af transportministeren efter indstilling. Efter de gældende
regler skal formanden være dommer, og de fire andre medlemmer
skal repræsentere henholdsvis jernbaneteknisk,
jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og
konkurrenceretlig ekspertise. De gældende regler indeholder
endvidere regler om, hvilke organer der indstiller medlemmer til
Jernbaneklagenævnet.
Forslaget til stk. 2 indeholder - modsat de i dag
gældende regler - ikke krav om, at formanden skal være
dommer. Det skal sikres, at Jernbanenævnet har medlemmer med
juridisk ekspertise, men det findes ikke hensigtsmæssigt at
stille krav om, at Jernbanenævnets formand skal være
dommer, idet nævnet med lovforslaget ikke længere
udelukkende skal tage sig af klagesagsbehandling. Det er dog
samtidig klart, at den juridiske ekspertise navnlig skal være
repræsenteret, når nævnet behandler
klagesager.
Med de nye opgaver omhandlende markedsforhold og
passagerrettigheder er der behov for, at Jernbanenævnet gives
en bredere sammensætning, og at der ved beskikkelsen af
medlemmer til Jernbanenævnet tages højde herfor.
Jernbanenævnet vil komme til at behandle en række
forskelligartede spørgsmål, og det findes derfor ikke
hensigtsmæssigt, at Jernbanenævnet i alle
spørgsmål skal have samme sammensætning. Det
findes mere hensigtsmæssigt, at formanden for
Jernbanenævnet kan sammensætte nævnet ad hoc ud
fra en vurdering af, hvilke kompetencer der er brug for i forhold
til den konkrete sag. En lignende konstruktion findes hos
Energiklagenævnet. Således vil der i
bekendtgørelsesform blive udarbejdet nærmere regler
om, hvor mange medlemmer der skal beskikkes til
Jernbanenævnet, hvorledes Jernbanenævnet skal
sammensættes i forhold til den enkelte sag, og hvilke organer
og myndigheder der skal afgive indstilling til transportministeren
om medlemmer til Jernbanenævnet. Bekendtgørelsen vil
komme til at indeholde regler, hvoraf det vil fremgå, at den
altovervejende hovedregel er, at medlemmer med jernbaneteknisk og
jernbanesikkerhedsmæssig ekspertise udpeges efter indstilling
fra Danmarks Tekniske Universitet eller tilsvarende institution,
medlemmer med samfundsøkonomisk ekspertise udpeges efter
indstilling fra Københavns Universitet eller tilsvarende
institution, medlemmer med konkurrenceretlig ekspertise udpeges
efter indstilling fra Konkurrencerådet eller tilsvarende
institution, medlemmer med forbrugerretlig ekspertise udpeges efter
indstilling fra Forbrugerrådet eller lignende institution. Da
jernbaneteknisk ekspertise er begrænset, kan ministeren
undtagelsesvis udpege efter indstilling fra andre.
Forslaget til stk. 3 giver transportministeren hjemmel
til at fastsætte yderligere bestemmelser om
Jernbanenævnet. Der skal udstedes en bekendtgørelse om
Jernbanenævnet med supplerende regler om nævnets
virksomhed, nævnets sammensætning og
sekretariatsbetjening af nævnet. Det er påtænkt,
at Trafikstyrelsen stiller sekretariatsbistand i form af
medarbejdere til rådighed for Jernbanenævnet. For at
understøtte nævnets uafhængighed vil
medarbejderne ved behandling af sager for nævnet alene
være underlagt Jernbanenævnets formands
instruktion.
Det understreges, at lovforslaget ikke indeholder en
udtømmende opregning af opgaver, som Jernbanenævnet
skal varetage. Der er i gældende bekendtgørelser
bestemmelser om, at Jernbaneklagenævnet er klagemyndighed i
forhold til forskellige afgørelser, hvilket fremover vil
være Jernbanenævnet. Derudover vil der bl.a. med
hjemmel i lovforslagets stk. 3 kunne tildeles
Jernbanenævnet yderligere opgaver, idet der f.eks. kan
fastsættes regler om, at Jernbanenævnet skal være
klage- eller tilsynsmyndighed på yderligere områder
inden for jernbanelovens område.
For så vidt angår forslaget til stk. 4
bemærkes det, at transportministeren efter den gældende
jernbanelovs § 24, stk. 6, kan fastsætte
regler om gebyr for indgivelse af klage. Den gældende
jernbanelov indeholder ikke herudover bestemmelser om
gebyrfinansiering af Jernbaneklagenævnets opgaver.
I stk. 4 foreslås det, at transportministeren kan
fastsætte regler om gebyrer til dækning af
Jernbanenævnets omkostninger ved varetagelse af opgaver i
henhold til denne lov. Det påtænkes at
videreføre ordningen med, at transportministeren
fastsætter regler om gebyr for indgivelse af klage, men
bortset herfra påtænkes hjemlen i stk. 4 ikke
anvendt på nuværende tidspunkt. Hjemlen vil dog kunne
anvendes i forbindelse med nye opgaver, som Jernbanenævnet i
fremtiden måtte blive tildelt, f.eks. som følge af ny
EU-regulering.
Til § 24 a
Der foreslås i § 24 a, at Jernbanenævnet
overvåger konkurrencesituationen på markederne for
jernbanetransportydelser, herunder markedet for
jernbanegodstransport. Dette indebærer, at nævnet
fører tilsyn med overholdelsen af de i forslaget
nævnte direktiver samt de regler, der gennemfører dem.
Det er især vigtigt, at nævnet fører tilsyn med
at baneafgifter, der skal betales af jernbanevirksomheder, er i
overensstemmelse med direktiverne og ikke indebærer
forskelsbehandling, f.eks. på baggrund af nationalitet.
Tilsynsforpligtelsen indebærer, at Jernbanenævnet
kan afgive en vejledende udtalelse, der indeholder nævnets
retsopfattelse, og samtidig foreholde den forpligtede (f.eks.
infratrukturforvalteren) hvad den efter nævnets opfattelse
på grundlag af gældende ret har pligt til at
gøre.
Markedsovervågning og tilsyn på området har
hidtil været forestået af Transportministeriet.
Med lovforslaget overføres disse opgaver til det
uafhængige Jernbanenævn. Nævnet skal
således på eget initiativ eller efter klage foretage
forskellige undersøgelser på jernbaneområdet med
henblik på at sikre et velfungerende marked for
jernbanetransportydelser i overensstemmelse med EU´s regler
på området.
Det bemærkes, at Jernbanenævnet udøver sine
beføjelser med forbehold for de almindelige
konkurrenceretlige regler og de beføjelser, som myndigheder
med ansvar på konkurrenceområdet har.
Til nr. 15
Til § 24 b
Den foreslåede bestemmelse i § 24 b er en
videreførelse af den gældende § 24,
stk. 7, for så vidt angår tilsynsfunktionerne med
den forskel, at det ifølge gældende ret er
Transportministeren, der fastsætter regler om tilsyn, mens
det med forslaget fastsættes direkte i loven, at det er
Jernbanenævnet, der fører tilsyn med overholdelsen af
forordningen. Den foreslåede bestemmelse udmønter
artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
(passagerrettighedsforordningen), hvorefter medlemsstaterne skal
udpege et eller flere organer, som skal være ansvarligt/-e
for håndhævelsen af forordningen. Det foreslås,
at Jernbanenævnet varetager denne opgave og således
fører tilsyn med forordningens overholdelse. Tilsynet
består i, at Jernbanenævnet på eget initiativ
eller efter klage kan undersøge forhold, der er omfattet af
forordningens område. I de tilfælde, hvor
Jernbanenævnet konstaterer, at forordningen ikke overholdes,
kan de afgive en vejledende udtalelse, der indeholder nævnets
retsopfattelse og samtidig foreholde den forpligtede (f.eks.
jernbanevirksomheden) hvad den efter nævnets opfattelse
på grundlag af gældende ret har pligt til at
gøre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. og 2.1.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 24 c
Efter den gældende § 24, stk. 2, 1. pkt.,
kan afgørelser i medfør af § 6,
§ 8, stk. 1 og 5-7, samt §§ 9-11
påklages til Jernbanenævnet. Dette foreslås
videreført. Resten af den gældende § 24,
stk. 2, om indhentelse af en bindende udtalelse fra
Konkurrencerådet i visse sager samt klageadgang til
Konkurrenceankenævnet for Jernbaneklagenævnets
afgørelser i disse sager, foreslås ikke
videreført. Dette skyldes, at Jernbanenævnet med de
ændringer, der følger af lovforslaget, selv vil
være i stand til at tage stilling til spørgsmål
af konkurrencemæssig karakter. Herudover vil indbringelse af
en afgørelse truffet af Jernbanenævnet for
Konkurrenceankenævnet ikke stemme overens med, at
Jernbanenævnet skal være et uafhængigt
nævn.
Det bemærkes for en ordens skyld, at
Konkurrencerådet er eneste myndighed, der kan træffe
afgørelse efter konkurrenceloven, og at
Konkurrencerådet fortsat har fuld kompetence hertil.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af
loven, at afgørelser, der træffes i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 6, § 9,
stk. 3 og 5-6, § 10 og § 11, stk. 1,
kan påklages til Jernbanenævnet. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling
af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter
for brug af jernbaneinfrastruktur med senere ændringer,
stiller i artikel 30 krav om, at afgørelser
vedrørende netredegørelsen, kriterier i
netredegørelsen, tildeling af infrastrukturkapacitet
(herunder tildelingsprocessen og dens resultat), afgiftsordninger,
niveauet for eller strukturen i baneafgifter, som en
jernbanevirksomhed skal eller kan komme til at skulle betale, og
ordninger vedrørende adgang til markederne for
jernbanetransportydelser skal kunne påklages til et
uafhængigt tilsynsorgan. Henvisningen til § 9,
stk. 3 og 5-6, § 10 og § 11, stk. 1,
præciserer, at den type afgørelser kan påklages
til Jernbanenævnet.
De afgørelser, der fremgår af den
foreslåede § 24 c, stk. 1, udgør ikke
en udtømmende liste over afgørelser, der kan
påklages til Jernbanenævnet. Dette understreges af den
foreslåede § 24 c, stk. 2, hvorefter
transportministeren bl.a. kan fastsætte regler om, at
afgørelser kan påklages til
Jernbanenævnet.
Herudover foreslås det som et nyt 2. pkt. i
bestemmelsens stk. 1, at det udtrykkeligt fremgår af
lovteksten, at Jernbanenævnets afgørelser ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed. Efter den
gældende § 24, stk. 5, har ministeren hjemmel
til at fastsætte regler om, at Jernbaneklagenævnets
afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. For at understrege nævnets uafhængighed,
findes det mest korrekt, at dette forhold fremgår af selve
lovteksten.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til den
i dag gældende bestemmelse i lovens § 24,
stk. 5, med den ændring, at det er præciseret, at
ministeren kan fastsætte regler om, at de afgørelser,
som træffes efter delegation eller af en styrelse direkte i
medfør af loven, ikke først skal indbringes for
departementet, før de kan indbringes for
Jernbanenævnet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til den
i dag gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, 1.
pkt.
Det foreslås i stk. 4, at transportministeren
fastsætter regler om passagerers klageadgang efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007
af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser (passagerrettighedsforordningen). Forslaget er sammen
med den foreslåede § 24 b en videreførelse
af den gældende § 24, stk. 7. Ankenævnet
for Bus, Tog og Metro, der er godkendt af økonomi- og
erhvervsministeren i henhold til lov om forbrugerklager, blev
oprettet den 1. februar 2009 og behandler civilretlige tvister i
forbindelse med rejser med kollektiv trafik. Ankenævnet for
Bus, Tog og Metro består af en dommer som formand og
repræsentanter for henholdsvis forbruger- og
erhvervsinteresser. Det vil skabe uklarhed hos forbrugerne, hvis
der er flere forskellige klageorganer, som behandler de samme
klager vedrørende passagerrettighedsforordningen. Der er
derfor gennemført en ordning i bekendtgørelse nr.
1115 af 1. december 2009 om ændring af bekendtgørelse
om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til
jernbanevirksomhed m.v., hvor det udnyttes, at passagererne
allerede i dag kan klage til Ankenævnet for Bus, Tog og
Metro. I bekendtgørelsen er det således fastsat, at
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro behandler klager
vedrørende passagerrettighedsforordningen, der indeholder en
civilretlig tvist, dvs. sager, hvori typisk indgår et
økonomisk mellemværende mellem passageren og
trafikselskabet, f.eks. erstatningssager i forbindelse med
forsinkelser og aflysninger, mens Jernbaneklagenævnet
behandler klager, der falder uden for ankenævnets kompetence.
Formålet med ordningen er at skabe et effektivt klagesystem
til gavn for passagererne.
Til § 24 d
Med den foreslåede bestemmelse gennemføres
artikel 30, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for
brug af jernbaneinfrastruktur med senere ændringer. I
forbindelse med behandlingen af en sag, hvad enten der er tale om
en sag, som Jernbanenævnet har taget op på eget
initiativ eller på grundlag af en klage eller anmeldelse, kan
nævnet forlange, at de involverede virksomheder udleverer de
oplysninger, som Jernbanenævnet finder nødvendige.
Hvis en virksomhed ikke udleverer de krævede oplysninger,
giver den foreslåede bestemmelse hjemmel til, at
Jernbanenævnet kan udstede et påbud om, at den
pågældende virksomhed skal udlevere oplysningerne.
Undlader virksomheden at efterkomme påbuddet, kan
virksomheden straffes efter lovens § 22,
stk. 2.
Til § 24 e
Det foreslås i stk. 1, at klage til
Jernbanenævnet skal indgives senest 4 uger efter, at den
afgørelse, der klages over, er meddelt den
pågældende. Det foreslås endvidere, at
Jernbanenævnet kan se bort fra fristen, når
omstændighederne taler derfor.
Det foreslås i stk. 2 - i overensstemmelse med
artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for
brug af jernbaneinfrastruktur med senere ændringer - at det i
overensstemmelse med EU-reglerne tilstræbes, at
Jernbanenævnet træffer afgørelse i en klagesag
senest to måneder efter modtagelse af alle nødvendige
oplysninger. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal
Jernbanenævnet give underretning til klageren som
anført i forslaget til stk. 2.
Stk. 3 indeholder forslag om bestemmelser
vedrørende domstolsprøvelse, herunder at der
indsættes en søgsmålsfrist. Det foreslås,
at der indføres en regel om, at alle afgørelser og
beslutninger om forhold omfattet af loven, herunder
Jernbanenævnets afgørelser, skal indbringes for
domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen eller
beslutningen er meddelt. Sker der ikke indbringelse for domstolene
inden for fristen, foreslås det, at den
pågældende afgørelse eller beslutning er
endelig. Forslaget om en søgsmålsfrist er begrundet i,
at det forventes at medvirke til at skabe større klarhed,
eksempelvis i forhold til markederne for jernbanetransportydelser,
at de involverede virksomheder ved, at en afgørelse eller
beslutning er endelig, når der er forløbet 8 uger (og
der ikke er sket indbringelse for domstolene). Ligeledes er det
fundet nødvendigt at have en søgsmålsfrist, der
er parallel med søgsmålsfristen i den lov, som der
henvises til i forslagets stk. 4.
Forslaget til stk. 4 vedrører beslutninger og
afgørelser, der kan indbringes for Klagenævnet for
Udbud, idet bemærkes, at der på dette område
ligeledes gælder en 8 ugers søgsmålsfrist.
Bestemmelsen er en videreførelse af jernbanelovens
§ 24, stk. 4, 2. pkt.
Til § 24 f
Med forslaget til § 24 f foreslås det, at
Jernbanenævnet årligt skal afgive en beretning om dets
virksomhed. Beretningen skal indeholde en kort beskrivelse af bl.a.
de undersøgelser, som Jernbanenævnet har foranstaltet
i det forgangne år, herunder om resultatet heraf, og de
afgørelser, som Jernbanenævnet har truffet.
Beretningen skal endvidere indeholde en vurdering af, om markederne
for jernbanetransportydelser fungerer efter hensigten og - hvis
dette ikke findes at være tilfældet - eventuelt forslag
til afhjælpning heraf.
Der etableres en hjemmeside for Jernbanenævnet, hvor
bl.a. beretningen offentliggøres.
Til § 24 g
Det fremgår af artikel 31 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling
af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter
for brug af jernbaneinfrastruktur med senere ændringer, at de
nationale tilsynsmyndigheder udveksler oplysninger om deres arbejde
samt om deres beslutningstagningsprincipper i hele
Fællesskabet, og at Kommissionen hjælper dem med dette
arbejde. Der foreslås derfor en bestemmelse om, at
Jernbanenævnet udveksler oplysninger om dets arbejde,
principper for beslutningstagning og praksis med de tilsvarende
tilsynsorganer, der er omfattet af EU-reglerne på
jernbaneområdet. Det bemærkes herved, at der findes en
lignende bestemmelse i artikel 31 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
(passagerrettighedsforordningen).
Til § 24 h
Forslaget til § 24 h er en videreførelse af
den gældende § 24 a.
Til nr. 16
Med bestemmelsen foreslås, at transportministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte regler om en
akkrediteringsordning for de organer, institutioner eller andre,
der i henhold til de i § 26, stk. 1, nævnte
EU-regler skal varetage opgaver om forhold, der er omfattet af
denne lov.
Den gældende hjemmel i § 26 bemyndiger
ministeren til at fastsætte regler med henblik på
opfyldelse og anvendelse af EU-regler om jernbaneforhold. En
anvendelse af hjemlen i § 26 til at fastsætte
administrative forskrifter forudsætter således, at der
er tale om opfyldelse eller anvendelse af EU-regler. De
gældende EU-regler på jernbaneområdet indeholder
bestemmelser om, at medlemsstaterne skal udpege organer (notified
bodies), der skal varetage visse opgaver på
jernbaneområdet. EU-reglerne på jernbaneområdet
indeholder imidlertid ikke bestemmelser vedrørende
mulighederne for at etablere en akkrediteringsordning
(kvalitetssikring) for disse organer og fremgangsmåden
herfor. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt -
for at undgå enhver tvivl - at indsætte en udtrykkelig
hjemmel til at fastsætte regler herom.
Som eksempel kan nævnes, at der vil være behov for
at fastsætte regler om akkreditering af de organer (notified
bodies), som transportministeren i henhold til
interoperabilitetsdirektivet har bemyndiget til at varetage visse
opgaver efter direktivet. Disse organer verificerer og
kontrollerer, at køretøjer eller
jernbaneinfrastruktur, der måtte ønskes godkendt af en
virksomhed, er i overensstemmelse med interoperabilitetsdirektivet
eller de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) m.v.
Fastsættelsen af krav om akkreditering vil medføre, at
der vil ske en uafhængig bedømmelse af de udpegede
organers kompetence til at udføre en bestemt opgave i
overensstemmelse med givne krav.
Akkrediteringsordningen vil indebære, at der udpeges
sagkyndige til at undersøge de udpegede organers kompetence.
De sagkyndige vil ikke kunne træffe afgørelser, heller
ikke om hvorvidt udpegningen af det bemyndigede organ skal
tilbagekaldes. Dette vil være Trafikstyrelsens
afgørelse.
I henhold til direktiverne kan medlemsstaterne fratage
organernes kompetence i tilfælde af, at organerne ikke
udfører deres opgave tilfredsstillende. En
akkrediteringsordning vedrørende sådanne organer vil
kunne anvendes dels ved udpegningen af organet, dels ved en
eventuel tilbagekaldelse heraf.
Til § 2
Det foreslås som konsekvens af den foreslåede
ændring af kap. 10 i lov om jernbaner, at
"Jernbaneklagenævnet" også i lov om offentlige veje
ændres til "Jernbanenævnet".
Til § 3
Det foreslås som konsekvens af forslagets § 1,
nr. 2, at veteranbaneloven ophæves. Der henvises til pkt.
2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2010.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende love
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om jernbane, jf.
lovbekendtgørelse nr. 969 af 8. oktober 2009, foretages
følgende ændringer: |
---- | | |
§ 3.
Ret til at drive jernbanevirksomhed kræver tilladelse og
sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen for Jernbane og
Færger (Trafikstyrelsen). | | 1. I § 3, stk. 1, udgår
»for Jernbane og Færger (Trafikstyrelsen)«. |
---- | | |
| | 2.§ 5 affattes således: |
§ 5.
Ikke erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en
begrænset personbefordring drives for at tilgodese
jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke
tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov, skal
opfylde bestemmelserne om sikkerhedsgodkendelse i denne lov og de
krav om forsikringsdækning, som transportministeren
måtte foreskrive i henhold til § 17,
stk. 1. | | »§ 5. Ikke erhvervsmæssig
jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset
personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og
turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække
noget egentligt trafikalt behov, kræver tilladelse fra
Trafikstyrelsen. Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om den
jernbanedrift, der er nævnt i stk. 1, herunder om
kriterier for udstedelse af tilladelser, sikkerhedsmæssige og
forsikringsmæssige forhold. |
| | Stk. 3.
Transportministeren kan udpege sagkyndige private virksomheder
eller personer til at føre tilsyn med veteranbanerne.
Ministeren kan fastsætte regler herom. « |
| | |
---- | | |
§ 8
a. Transportministeren kan
fastsætte regler og normer for anlæg, vedligeholdelse,
drift og nedlæggelse af jernbaneinfrastruktur, herunder for
infrastrukturens forhold til omgivelserne, for
entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i
øvrigt er af betydning for jernbaneinfrastrukturens
ensartethed og sikkerhed. | | |
Stk. 2.
Transportministeren kan pålægge infrastrukturforvaltere
at afgive tekniske og statistiske oplysninger om den
jernbaneinfrastruktur, de forvalter, i den form, som ministeren
bestemmer. | | 3. I § 8 a, stk. 2, indsættes
efter »forvalter«: », herunder oplysninger om
jernbanevirksomhedernes trafik på
infrastrukturen«. |
---- | | |
§ 8
c. Infrastrukturforvalteren skal
stille de for kørslen på et baneafsnit fornødne
tekniske forskrifter til rådighed for
jernbanevirksomhederne. | | 4. I § 8 c indsættes før
stk. 1 som nye stykker: »Jernbaneinfrastrukturforvalterens
krav til færdsel på de enkelte baneafsnit skal
offentliggøres og være tilgængelige for alle
jernbanevirksomheder. |
| | Stk. 2.
Jernbanevirksomhederne skal følge infrastrukturforvalterens
krav til færdsel på de enkelte baneafsnit, jf.
stk. 1.« Stk. 1 bliver herefter
stk. 3. |
---- | | |
§ 8 d.
Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal
foretage nødvendig planlægning og træffe
nødvendige foranstaltninger for at sikre jernbanen og
jernbanedriften i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere skal indbyrdes koordinere
planlægning og udførelse af beredskabsopgaver,
herunder også vedrørende
jernbanesikringsopgaver. | | |
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal
endvidere foretage nødvendig planlægning og
træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre
passagerers personlige sikkerhed i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. | | |
Stk. 3.
Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere forpligtes
til i de situationer, der er nævnt i stk. 1, mod fuld
erstatning at stille transportkapacitet til disposition efter
transportministerens nærmere bestemmelse. | | |
Stk. 4.
Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordinering
vedrørende beredskabsarbejdet og fører tilsyn
hermed. | | |
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af
jernbanen, passagerers personlige sikkerhed og varetagelse af
beredskabsarbejdet. Transportministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om udførelse af tilsyn med
beredskabsarbejdet, herunder om jernbanevirksomhedernes og
jernbaneinfrastrukturforvalternes fremsendelse af materiale som
grundlag for tilsynet og om tilsynets beføjelser over for
disse virksomheder. | | 5. I § 8 d, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »fastsætte«: »regler om udstedelse af påbud
og forbud til jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder og«. |
Stk. 6.
Personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for
uvedkommende at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til i forbindelse med beredskabsarbejdet, jf.
dog stk. 7. | | |
Stk. 7.
De fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 6, kan
videregives til udenlandske myndigheder og internationale
organisationer, når det følger af Danmarks
internationale forpligtelser. | | |
---- | | |
§ 21
e. Infrastrukturforvalteren eller
Trafikstyrelsen har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger,
afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs
arealer med henblik på at foretage undersøgelser og
projektering af nye baneanlæg eller ændringer af
bestående baneanlæg. | | 6. I § 21 e, stk. 1,
indsættes efter »Infrastrukturforvalteren«:
», Metroselskabet I/S«. |
---- | | |
§ 21
i. Trafikstyrelsen fører
tilsyn med, | | |
1) | at gældende sikkerhedsregler
overholdes, | | |
2) | at jernbanemateriel og -anlæg
opfylder gældende sikkerhedskrav, | | |
3) | at personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner, besidder de nødvendige
helbredsmæssige og faglige kvalifikationer, | | |
4) | at jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder har etableret og vedligeholder et
sikkerhedsledelsessystem samt råder over de nødvendige
sikkerheds-, registrerings-, og kontrolsystemer i forhold til de
pågældende typer infrastruktur, materiel, trafik
m.v., | | |
5) | at jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder overholder de gældende regler
vedrørende befordring af farligt gods med jernbane, | | |
6) | at jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere udarbejder handlings-, beredskabs-,
og informationsplaner m.v., jf. § 8 d, og | | |
7) | at gældende regler om
interoperabilitet overholdes. | | |
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og
træffe afgørelse om, hvilke opgaver og funktioner der
anses for at have et sikkerhedsmæssigt indhold. | | |
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan stille krav om, at der for
jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens regning skal
anvendes sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn. | | 7. I § 21 i, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.: »Trafikstyrelsen kan fastsætte
regler om krav til den sagkyndige bistand, herunder
assessorbistand. « |
Stk. 4.
Trafikstyrelsen offentliggør hvert år senest den 30.
september en beretning om sin virksomhed på
jernbanesikkerhedsområdet. Samtidig med
offentliggørelsen sendes beretningen til Det
Europæiske Jernbaneagentur. | | |
| | |
§ 21
j. Trafikstyrelsen godkender efter
indstilling fra de pågældende
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder de i
§ 21 i, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til
sikkerheden og ændringer heri. | | |
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at andre end de
i stk. 1 nævnte forhold skal godkendes. | | |
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder, der ønsker
styrelsens godkendelse i henhold til stk. 1, skal anvende
sagkyndig bistand, herunder assessorbistand, i forbindelse med
godkendelsen. | | 8. I § 21 j, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.: »Trafikstyrelsen kan fastsætte
regler om krav til den sagkyndige bistand, herunder
assessorbistand. « |
| | |
§ 21
k. Rullende materiel må ikke
tages i brug, før Trafikstyrelsen har udstedt en
ibrugtagningstilladelse. Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan udstede typegodkendelser for rullende materiel.
Typegodkendelsen giver ikke ret til at ibrugtage det rullende
materiel. Stk. 3.
Læsseenheder, herunder containere, veksellad m.v., må
ikke tages i brug, før Trafikstyrelsens godkendelse
foreligger. Stk. 4.
Jernbaneinfrastruktur må ikke tages i brug, før
Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse.
Trafikstyrelsen kan endvidere udstede typegodkendelse af
delsystemer. | | 9.§ 21 k, stk. 1, affattes
således: »Køretøjer, der
anvendes på jernbanenettet, skal godkendes af
Trafikstyrelsen, inden de må tages i brug. « 10. I § 21 k, stk. 2 og stk. 5, ændres »rullende
materiel« til: »køretøjer«, og i
stk. 2 ændres »det rullende materiel« til:
»køretøjerne«. |
Stk. 5.
Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder, der ønsker
styrelsens godkendelse af anlæg eller rullende materiel m.v.,
skal bruge sagkyndig bistand, herunder assessorbistand, i
forbindelse med godkendelsen. | | 11. I § 21 k, stk. 5,
indsættes som 2. pkt.: »Trafikstyrelsen kan fastsætte
regler om krav til den sagkyndige bistand, herunder
assessorbistand. « |
| | |
Stk. 6.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og
træffe afgørelser om godkendelse af rullende materiel,
delsystemer, systemer og læsseenheder. | | 12. I § 21 k, stk. 6, ændres
»rullende materiel« til:
»køretøjer« og efter
»læsseenheder« indsættes: », herunder
regler om, at visse forhold kan undtages fra
godkendelse«. |
---- | | |
Kapitel 10 Klageadgang, Jernbaneklagenævnet
m.v. | | 13.Overskriften til kapitel 10 affattes
således: "Jernbanenævn, klageadgang, tilsyn
m.v." |
| | |
| | 14.§ 24 og § 24 a affattes
således: |
§ 24.
Jernbaneklagenævnet består af fem medlemmer, der
beskikkes af transportministeren. Formanden skal være dommer.
De fire andre medlemmer skal repræsentere henholdsvis
jernbaneteknisk, jernbanesikkerhedsmæssig,
samfundsøkonomisk og konkurrenceretlig ekspertise. Formanden
og de øvrige medlemmer har hver en suppleant, der også
beskikkes af transportministeren. Nævnets formand og dennes
suppleant beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen.
Medlemmerne med jernbaneteknisk og jernbanesikkerhedsmæssig
ekspertise og disses suppleanter beskikkes efter indstilling fra
Danmarks Tekniske Universitet. Medlemmet med
samfundsøkonomisk ekspertise og dennes suppleant beskikkes
efter indstilling fra Københavns Universitet. Medlemmet med
konkurrenceretlig ekspertise og dennes suppleant beskikkes efter
indstilling fra Konkurrencerådet. | | »§ 24. Transportministeren
nedsætter et Jernbanenævn, der varetager tilsyns- og
klagefunktioner på jernbaneområdet.
Jernbanenævnet er uafhængigt og er ikke undergivet
instruktionsbeføjelse fra transportministeren. Nævnet
kan undersøge sager på eget initiativ eller efter
klage. |
Stk. 2.
Afgørelser i medfør af § 6, § 8,
stk. 1 og 5-7, samt §§ 9-11 kan påklages
til Jernbaneklagenævnet. I sager, der vedrører priser,
øvrige aftalevilkår og krydssubsidiering i
medfør af § 6 og § 10 indhenter
Jernbaneklagenævnet en bindende udtalelse fra
Konkurrencerådet, inden nævnet træffer endelig
afgørelse. Afgørelser i medfør af 2. pkt. kan
indbringes for Konkurrenceankenævnet. | | Stk. 2.
Jernbanenævnet består af en formand og et antal andre
medlemmer. Medlemmerne skal repræsentere jernbaneteknisk,
jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og
juridisk, herunder konkurrence- og forbrugerretlig, ekspertise.
Medlemmerne beskikkes af transportministeren for en periode af 4
år. |
Stk. 3.
Afgørelser i Jernbaneklagenævnet træffes ved
stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme
udslagsgivende. | | Stk. 3.
Transportministeren fastsætter regler om
Jernbanenævnet, herunder regler om nævnets virksomhed,
opgaver, sammensætning og sekretariatsbetjening. |
Stk. 4.
Beslutning om valg af tilbudsgiver i forbindelse med udbud efter
§ 8, stk. 2, og afgørelser efter
§ 8, stk. 3 og 4, kan påklages til
Klagenævnet for Udbud. Bestemmelserne i lov om
Klagenævnet for Udbud og bestemmelser fastsat i medfør
heraf om klagenævnets sammensætning, dets
sagsbehandling, sanktioner og adgang til at klage over
klagenævnets afgørelser, herunder indbringelse for
domstolene, finder tilsvarende anvendelse. | | Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til
dækning af Jernbanenævnets omkostninger ved varetagelse
af opgaver i henhold til denne lov. |
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser, der træffes i henhold til denne
lov, herunder om klagefrister eller om, at afgørelserne ikke
kan påklages til Transportministeriet. Transportministeren
kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan
påklages til Jernbaneklagenævnet, herunder at de
afgørelser, der kan påklages til
Jernbaneklagenævnet, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed, og at Jernbaneklagenævnets
afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. | | |
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
gebyr for indgivelse af klage. | | |
Stk. 7.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at
Jernbaneklagenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner
vedrørende reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
Transportministeren kan herunder fastsætte, at
Jernbaneklagenævnet ikke behandler klager vedrørende
civilretlige tvister. | | |
Stk. 8.
Jernbaneklagenævnet fastsætter selv sin
forretningsorden. | | |
| | |
§ 24
a. Transportministeren kan
bemyndige Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen for
Civil Luftfart og Jernbane eller andre statslige myndigheder til at
udøve ministerens beføjelser i denne lov. Stk. 2.
Transportministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til
at udøve de beføjelser, som Trafikstyrelsen,
Banedanmark eller Havarikommissionen er tillagt efter loven. Stk. 3.
Transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder
eller offentlige institutioner til at udøve ministerens
beføjelser efter denne lov til at foretage typegodkendelser,
prøvninger og eftersyn af emballage til farligt gods
m.v. Stk. 4.
Transportministeren kan endvidere bemyndige sagkyndige, private
virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve
ministerens beføjelser vedrørende godkendelse og
afprøvning af specifikke sikkerhedsmæssige tekniske
indretninger m.v. | | § 24
a. Jernbanenævnet
overvåger konkurrencesituationen på markederne for
jernbanetransportydelser, herunder markedet for
jernbanegodstransport, med henblik på at undgå en
uhensigtsmæssig udvikling på disse markeder.
Jernbanenævnet fører i den forbindelse tilsyn med
overholdelsen af Rådets direktiv 91/440/EØF af 29.
juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner med senere
ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastruktur og opkrævning af afgifter for brug af
jernbaneinfrastruktur med senere ændringer samt reglerne til
gennemførelse heraf. « |
| | |
| | 15. Efter
§ 24 a indsættes i kap. 10: »§ 24
b. Jernbanenævnet
fører tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
(passagerrettighedsforordningen). |
| | |
| | § 24
c. Afgørelser i
medfør af § 6, § 8, stk. 1 og 5-7,
§§ 9-11, samt regler fastsat i medfør heraf,
kan påklages til Jernbanenævnet, jf. dog stk. 2.
Jernbanenævnets afgørelser kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed. |
| | Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser, der træffes i henhold til denne
lov, herunder om klagefrister eller om, at afgørelserne ikke
kan påklages til Transportministeriet. Transportministeren
kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan
påklages til Jernbanenævnet, herunder at de
afgørelser, der kan påklages til Jernbanenævnet,
ikke først kan påklages til anden administrativ
myndighed. |
| | Stk. 3.
Beslutning om valg af tilbudsgiver i forbindelse med udbud efter
§ 8, stk. 2, og afgørelser efter
§ 8, stk. 3 og 4, kan påklages til
Klagenævnet for Udbud, jf. § 24 e,
stk. 4. |
| | Stk. 4.
Transportministeren fastsætter regler om passagerers
klageadgang efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers
rettigheder og forpligtelser
(passagerrettighedsforordningen). |
| | |
| | § 24
d. Jernbanenævnet kan påbyde
jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre virksomheder
på jernbaneområdet at give de oplysninger, som har
betydning for Jernbanenævnets virksomhed. |
| | |
| | § 24
e. Klage til Jernbanenævnet
skal indgives senest 4 uger efter, at den afgørelse, der
klages over, er meddelt den pågældende.
Jernbanenævnet kan se bort fra fristen, når
omstændighederne taler derfor. |
| | Stk. 2.
Har Jernbanenævnet ikke truffet afgørelse i en
klagesag senest to måneder efter modtagelsen af alle
nødvendige oplysninger, skal Jernbanenævnet underrette
klageren om grunden hertil samt om, hvornår en
afgørelse kan forventes at foreligge. |
| | Stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser og
beslutninger om forhold omfattet af denne lov, herunder
Jernbanenævnets afgørelser, skal indbringes senest 8
uger efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.
Finder indbringelse for domstolene ikke sted inden for fristen, er
den pågældende afgørelse eller beslutning
endelig. |
| | Stk. 4.
For beslutninger og afgørelser efter § 24 c,
stk. 2, der indbringes for Klagenævnet for Udbud, finder
bestemmelserne i lov om Klagenævnet for Udbud om
klagenævnets sammensætning, dets sagsbehandling,
sanktioner og adgang til at klage over klagenævnets
afgørelse, herunder indbringelse for domstolene, tilsvarende
anvendelse. |
| | |
| | § 24
f. Jernbanenævnet afgiver
senest den 30. april hvert år en beretning om dets virksomhed
i det forgangne kalenderår. Beretningen offentliggøres
på Jernbanenævnets hjemmeside. |
| | |
| | § 24
g. Jernbanenævnet udveksler
oplysninger om dets arbejde, principper for beslutningstagning og
praksis med de tilsvarende tilsynsorganer, der er omfattet af
EU-reglerne på jernbaneområdet. |
| | |
| | § 24
h. Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen,
Banedanmark, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens
beføjelser i denne lov. |
| | Stk. 2.
Transportministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til
at udøve de beføjelser, som Trafikstyrelsen,
Banedanmark eller Havarikommissionen er tillagt efter denne
lov. |
| | Stk. 3.
Transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder
eller offentlige institutioner til at udøve ministerens
beføjelser efter denne lov til at foretage typegodkendelser,
prøvninger og eftersyn af emballage til farligt gods
m.v. |
| | Stk. 4.
Transportministeren kan endvidere bemyndige sagkyndige, private
virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve
ministerens beføjelser vedrørende godkendelse og
afprøvning af specifikke sikkerhedsmæssige tekniske
indretninger m.v." |
---- | | |
§ 26.
Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Det
Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af
denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler
om meddelelse af påbud og forbud og om
oplysningspligter. | | 16. I § 26 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Transportministeren kan
endvidere fastsætte regler om en akkrediteringsordning for de
organer, institutioner eller andre, der i henhold til retsakter
fastsat af Det Europæiske Fællesskab skal varetage
opgaver om forhold, der er omfattet af denne lov. « |
---- | | |
| | 2 |
| | I lov om offentlige veje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009, foretages
følgende ændring: |
---- | | |
§ 86.
Forslag til nye eller ændrede sikkerhedsforanstaltninger ved
krydsninger mellem jernbane og veje, der er åbne for
almindelig færdsel, skal forelægges for
transportministeren til godkendelse. Ministeren fastsætter
nærmere regler herom, herunder om tilsyn og klageadgang til
Jernbaneklagenævnet. | | 1. I § 86, stk. 1, ændres
»Jernbaneklagenævnet« til:
»Jernbanenævnet«. |
---- | | |
| | § 3 |
| | Lov nr. 76 af 13. marts 1969 om
veteranbaner ophæves. |
| | |
| | § 4 |
| | Loven træder i kraft den 1. juli
2010. |
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af
Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af
Fællesskabets jernbaner (EF-Tidende 2001, nr. L 75, side 1
ff. ) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af
26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og
opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur
(EF-Tidende 2001, nr. L 75, side 29 ff. ).