Betænkning afgivet af Boligudvalget
den 1. december 2009
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 22. oktober 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen flere
gange været sendt i høring, og miljøministeren
sendte den 12. december 2006 et udkast til udvalget, jf. BOU alm.
del - bilag 59, folketingsåret 2006-07.
Miljøministeren sendte endvidere den 6. juli 2009, jf. BOU
alm. del - bilag 104, folketingsåret 2008-09, et nyt udkast
til udvalget. Den 12. oktober 2009 sendte miljøministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 46 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. 9 af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Dansk Folkeparti bemærker følgende:
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er positive over for
lovforslaget, der giver mere konkurrence og samtidig er i
overensstemmelse med princippet i kommunalreformen om, at samme
opgave bør udføres på samme administrative
niveau overalt i landet.
Lovforslaget vedrører hovedsagelig ophævelse af
Københavns og Frederiksberg Kommuners eneret til at
udføre matrikulært arbejde. Disse arbejder skal
fremover udføres af privatpraktiserende
landinspektører i konkurrence, som det er tilfældet i
landets øvrige kommuner.
Lovforslaget medfører endvidere følgende
ændringer:
De kommunale matrikelmyndigheder i Københavns og
Frederiksberg Kommuner nedlægges, og Kort- og
Matrikelstyrelsen bliver matrikelmyndighed for hele landet.
Københavns og Frederiksberg Kommuners immaterielle
rettigheder til kommunernes matrikelkort og registre
overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen.
Når matrikelmyndigheden overføres til Kort- og
Matrikelstyrelsen, tilfalder udstykningsafgiften, som afgift ved
udstykning andre steder i landet, statskassen.
Det skal registreres i matriklen, at et areal afgives fra en
ejendom til søterritoriet på anden måde end ved
naturlig fraskylning. Ejeren af den pågældende ejendom
vil herefter være forpligtet til at foranledige
ændringen registreret i matriklen ved
arealoverførsel.
Københavns og Frederiksberg Kommuner kan fortsat
sælge kopier af kommunernes matrikelkort og registre i den
udgave, der foreligger på tidspunktet for overførelsen
til Kort- og Matrikelstyrelsen.
De kommunale matrikelmyndigheders ydelser har ikke været
momspligtige, da de ikke leveres i konkurrence med andre.
Lovforslaget medfører, at der ligesom i den øvrige
del af landet skal betales moms af matrikulært arbejde i
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Et mindretal i udvalget (S, SF og
EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget finder, at der er en mangelfuld
redegørelse for konsekvenserne af lovforslaget for borgere,
virksomheder, de ansatte tjenestemænd og samfundet som
helhed. Herudover er lovforslagets eventuelle strid med grundlovens
§ 73 ikke tilbagevist overbevisende. Mindretallet skal derfor
bemærke følgende:
Konkurrenceudsættelse uden
garanti for konsekvenser og eventuelle gevinster
Når man fra politisk hold konkurrenceudsætter
kommunale, regionale og statslige opgaver, er det relevant at
undersøge, hvilke konsekvenser konkurrenceudsættelsen
har, herunder konsekvenserne for gennemsigtighed og ansvarlighed,
medarbejdertilfredshed og økonomi i form af konsekvenser for
prisen på ydelserne, herunder betydningen af
transaktionsomkostninger, og dermed konsekvenserne for den enkelte
borger, de enkelte virksomheder og samfundet som helhed.
I bemærkningerne til lovforslaget og i svarene på
de stillede spørgsmål er der en fundamental mangel
på afklaring af og viden om konsekvenserne af den konkrete
konkurrenceudsættelse i lovforslaget.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
konstaterer, at man ofte i de undersøgelser af en
konkurrenceudsættelse, som har omhandlet områder med
enkle, målbare opgaver som f.eks. snerydning og lignende
ikkebløde velfærdsopgaver, har kunnet redegøre
for konsekvenserne. Det bør derfor også være
muligt at gøre rede for konsekvenserne af dette
lovforslag.
Men det har ikke været mulig for ministeren at afklare
konsekvenserne af denne konkurrenceudsættelse. Det
nærmeste, ministeren er kommet en afklaring, er postulater og
partsindlæg med beregninger fra de erhverv, der kommer til at
drage økonomisk fordel af
konkurrenceudsættelsen.
Ministerens argumentation for fordelene ved lovforslaget er
postulerende. Ministerens udgangspunkt for dette lovforslag er
regeringens udspil »Mere konkurrence - større
vækst« fra 2004, hvor tankegangen er, at mere
konkurrence automatisk vil give en større vækst.
Ledetråden er således, at man vil have mere
konkurrence, fordi konkurrence er godt. Og fordi konkurrence er
godt, vil man have mere konkurrence. Dette selvopfyldende
cirkelargument bruges til at fastslå, at
konkurrenceudsættelse er den bedste løsning - stort
set - i alle samfundsmæssige henseender.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslistenhar
under udvalgsbehandlingen forsøgt at få en klarere
redegørelse for konsekvenserne for kvalitet, gennemsigtighed
og ansvarlighed, medarbejdertilfredshed og økonomi i form af
konsekvenser for prisen på ydelserne, herunder betydningen af
transaktionsomkostninger. Men ministeren har desværre ikke
vist vilje til at redegøre fyldestgørende og
tilfredsstillende for disse aspekter.
Grundlovens § 73
Lovforslaget indebærer, at Kort- og Matrikelstyrelsen
skal have overført de to kommuners matrikelarkiver, da disse
fremover skal anvendes ved registrering af matrikulære
forandringer.
Det følger af grundlovens § 73, at ingen kan
tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.
Det følgende fremgår således af
bemærkningerne til lovforslaget i afsnit 4.3. (Forholdet til
grundlovens § 73):
»Det bemærkes i den forbindelse, at den endelige
vurdering af spørgsmålet om ekspropriation
henhører hos domstolene. I det omfang domstolene under en
eventuel retssag måtte finde, at det foreslåede
lovindgreb er af ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om
fuldstændig erstatning i givet fald kunne støttes
direkte på grundlovens § 73.«
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
hæfter sig ved, at ministeren ikke klart og utvetydigt
fastslår, at overførslen af de to kommuners
matrikelarkiver til Kort- og Matrikelstyrelsen ikke er i strid med
grundlovens § 73, men fremhæver muligheden for
erstatning. Overførslen af de to kommuners matrikelarkiver
er en irreversibel overførsel, som ikke kan
tilbageføres, hvis lovforslaget ved domstolene viser sig at
være i strid med grundlovens § 73. De to kommuner kan i
så tilfælde kun modtage erstatning, men ikke
tilbageførsel af sine opgaver.
Usikkerhed for
tjenestemandsansatte
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
mener, at man i en ændring af tjenestemændenes
arbejdsgiverforhold bør tilstræbe at skabe mest mulig
klarhed og sikkerhed for tjenestemændenes fremtidige
arbejdsforhold. Derfor er det skuffende, at ministeren i svaret
på spørgsmål 23 om
tjenestemandsrettighederne sammenholdt med det supplerende svar
på spørgsmål 42 ikke indeholder noget
yderligere afklarende for de berørte tjenestemænd, ud
over hvad man hele tiden har kunnet læse i lovforslaget.
Ministeren giver ikke tjenestemandsansatte klarhed over, hvad de
har i vente i forbindelse med flytningen af de to kommuners
matrikelarkiver til Kort- og Matrikelstyrelsen.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen V nfmd. Louise Schack Elholm V
Søren Pind V Eyvind Vesselbo V
Michael Aastrup Jensen V Anita Knakkergaard DF
Hans Kristian Skibby DF Knud Kristensen KF
Naser Khader KF Yildiz Akdogan S Bjarne Laustsen S
Lennart Damsbo-Andersen S Thomas Jensen S
Nanna Westerby SF fmd.
Karsten Hønge SF Jørgen Poulsen RV
Frank Aaen EL
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 32
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra miljøministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 32
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om målet om privatisering af
opgaven er mere tungtvejende end den mest effektive praksis m.v.,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm., om ministeren kan fremlægge
dokumentation for, at forslaget vil medføre
effektiviseringsgevinster m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren kan garantere, at grundlovens § 73 om
ekspropriation ikke er overtrådt med L 32, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm., om lovforslaget medfører en
overførsel af kommunens rettigheder til Kort- og
Matrikelstyrelsen, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm., om ministeren ikke er enig i, at det
traditionelle udgangspunkt i den juridiske litteratur går ud
på, at kommuner i lighed med private personer og virksomheder
er omfattet af beskyttelsen efter grundlovens § 73 m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm., om ministeren er sikker på, at
grundlovens § 73 ikke er overtrådt, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, hvilke forberedelsesarbejder ministeren har planlagt for at
sikre, at praktiserende landinspektører kan overtage opgaven
med at attestere videreopdeling m.v. af ejerlejligheder m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, hvad der får ministeren til at tro, at kommunerne vil
tage Kort- og Matrikelstyrelsens register i brug, ganske kort tid
før de ved lovændringen fritages for
matrikelmyndighedsansvaret m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
Kort- og Matrikelstyrelsen afholder alle omkostninger ved
forberedelsen af matrikelmyndighedens overførsel fra
Københavns og Frederiksberg Kommuner til Kort- og
Matrikelstyrelsen m.v., til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
10 | Spm., om ministeren kan oplyse, i hvilke
europæiske lande matrikelvæsenet drives privat, og i
hvilke lande det drives offentligt, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm., om ministeren kan oplyse, om
ministeren planlægger skridt i retning af en harmonisering af
matrikelsystemerne og landinspektørvirksomhed i EU-landene
m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, hvorfor ministeren ikke vil bevare de velfungerende kommunale
matrikelvæsener m.v., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren kan garantere, at sagsbehandlingstiden ikke
bliver længere, når sager om matrikulære
forandringer skal udarbejdes af private landinspektører og
derefter behandles af kommunen og dernæst staten m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, hvordan ministeren vil sikre sig, at den almindelige private
grundejer fremover får den samme service på
matrikelområdet som professionelle ejendomsudviklere, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om ministeren, da en mindre
arealoverførsel på op til 200 m² i dag i
følge Københavns Kommunes betalingsvedtægt
koster 6.762 kr. alt inklusive, mener, at det i fremtiden kan
gøres lige så billigt eller billigere, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm., om ministeren mener, at det i
fremtiden kan gøres lige så billigt eller billigere
end i dag, hvor en afsætning af en skellinje med to
skelrør ifølge Københavns Kommunes
betalingsvedtægt koster ca. 3.665 kr., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm., om ministeren kan garantere, at de
kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte med
lovforslaget tilbydes de samme muligheder med hensyn til løn
m.v., som Kort- og Matrikelstyrelsens egne medarbejdere blev
tilbudt, da man privatiserede de sønderjyske
landinspektørkontorer i 1999 m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm., om overenskomstansatte, som
kommunerne måtte ønske at afvikle, hvis lovforslaget
vedtages, vil få tilbudt samme fratrædelsesordninger,
som personalet ved de sønderjyske
landinspektørkontorer, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
19 | Spm. om, hvor mange af de nuværende
ansatte ved de kommunale matrikelmyndigheder ministeren mener kan
finde beskæftigelse i private
landinspektørvirksomheder eller ved andre offentlige
myndigheder, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm., om ministeren vil tage initiativer,
der sikrer fortsat beskæftigelse af overenskomstansatte, som
kommunerne måtte ønske at afvikle, hvis lovforslaget
vedtages, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm., om ministeren kan garantere, at der
ikke sker forringelse i løn- og pensionsvilkår for de
tjenestemænd, der efter lovforslaget overgår til
ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om tjenestemænd, der efter lovforslaget overgår
til ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen, vil få
tilbudt samme fratrædelsesordninger, som personalet ved de
sønderjyske landinspektørkontorer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm., om ministeren kan oplyse eller give
eksempler på, hvilke stillinger inden for det nye
ansættelsesområde de pågældende kommunale
tjenestemænd vil blive forpligtede til at overtage m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm., om ministeren kan garantere, at der
ikke vil ske tvangsforflytning af tjenestemænd, der efter
lovforslaget overgår til ansættelse ved Kort- og
Matrikelstyrelsen til tjenestesteder uden for Storkøbenhavn,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm., om lovforslaget har andre
formål end det, der fremgår af høringsnotatet,
nemlig at fremme konkurrencen, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
26 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren mener, at fri markedskonkurrence er den bedste
løsning i alle samfundsmæssige henseender, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren mener, at der er saglige begrundelser for, at
lovforslaget er bedre for den enkelte borger og virksomhed med
hensyn til kvalitet i udførelsen af matrikelopgaver m.v.,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren mener, at der er dokumenterede begrundelser for,
at lovforslaget er samfundsøkonomisk bedre end den
nuværende ordning for København og Frederiksberg
Kommuner m.v., til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om regeringens strukturkommission undersøgte, hvem der
bør udføre matrikulært arbejde, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm., om ministeren kan garantere, at
lovforslaget ikke medfører, at det bliver mere kompliceret
og dyrere for borgere og virksomheder m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm., om ministeren kan garantere, at
lovforslaget ikke medfører en længere
sagsbehandlingstid for borgere og virksomheder, som vil udstykke og
bygge, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren mener, at der fortsat kan arbejdes
sideløbende med byggesagsprocessen og de matrikulære
arbejder i Københavns og Frederiksberg kommuner, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren har undersøgt konsekvenserne af
konkurrenceudsættelsen for borgere, virksomheder og
samfundsøkonomien, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
34 | Spm., om ministeren er enig i, at en
grundejer i Århus, der sælger et stykke jord til sin
nabo, skal have følgende tre sektorer i sving: den liberale
sektor, kommunen og staten, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
35 | Spm., om ministeren er enig i, at en
ejerlejlighedsejer, som efter f.eks. ombygning skal have
ændret sin ejerlejlighed, nu får opgaven udført
hos Københavns Kommune, som er i besiddelse af alle
tidligere ejerlejlighedsopmålinger m.v., til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
36 | Spm., om ministeren kan redegøre
for, om ministeren mener, at det er rationelt for samfundet, at
lovforslaget om konkurrenceudsættelse, ikke beror på
faktuel viden om konsekvenserne for kvaliteten, borgerne,
medarbejderne, prisen m.m., til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
37 | Spm. om dokumentation for effektivisering
og omkostninger for ejendomsejerne, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
38 | Spm. om behov for at antage en
praktiserende landinspektør for at få udført
lovbestemt landinspektørarbejde i de to hovedstadskommuner,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
39 | Spm., om ministeren er enig i og kan
specificere, at der er visse ikke-lovbestemte ydelser, der ikke kan
fås hos de kommunale matrikelmyndigheder, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
40 | Spm. om manglende dokumentation for
Praktiserende Landinspektørers Forenings sammenlignende
oplysninger om omkostningerne for grundejeren, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
41 | Spm. om omkostninger ved overførsel
fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til Kort- og
Matrikelstyrelsen, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
42 | Spm. om de pågældende
kommunale tjenestemænd forpligtelse til at overtage en
stilling indenfor det ny ansættelsesområde, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
43 | Spm., om sager uden for Københavns
og Frederiksberg Kommuner ud over hos landinspektøren
også skal behandles af den kommunale myndighed og Kort- og
Matrikelstyrelsen, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
44 | Spm. om, hvilket ministerium der har
foretaget denne afsluttende vurdering af forholdet mellem
lovforslagets § 5, stk. 4, og grundlovens § 73, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
45 | Spm. om, hvilke hindringer der måtte
være for, at de to hovedstadskommuner gennem salg af kopier
af matrikelkortet fuldt ud genvinder investeringer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
46 | Spm., om de to hovedstadskommuner vil lide
et økonomisk tab, såfremt kommunerne på grund af
ministerens lovforslag forhindres i at genvinde endnu ikke
genvundne investeringer, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
| |
Bilag 2
9 af udvalgets
spørgsmål til miljøministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske
fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslistens
medlemmer af udvalget.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren kan
garantere, at grundlovens § 73 om ekspropriation ikke er
overtrådt med L 32?
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 4.3, har
Justitsministeriet foretaget en vurdering af lovforslagets forhold
til grundlovens § 73, og det er Justitsministeriets
opfattelse, at lovforslaget ikke indebærer
ekspropriation.
Som det også fremgår det nævnte sted,
henhører den endelige vurdering af spørgsmålet
om ekspropriation under domstolene. Det skal i den forbindelse
bemærkes - hvilket også fremgår af lovforslagets
pkt. 4.3 - at i det omfang domstolene under en eventuel retssag
måtte finde, at det foreslåede lovindgreb er af
ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om fuldstændig
erstatning i givet fald kunne støttes direkte på
grundlovens § 73.
Jeg kan henholde mig til det, der er anført det
nævnte sted i lovforslaget.
Spørgsmål 4:
Det fremgår af Københavns Kommunes
høringssvar, at Justitsministeriet tilsyneladende har
godkendt lovforslaget i forhold til Grundloven på baggrund af
forkerte eller mangelfulde oplysninger fra Kort- og
Matrikelstyrelsen om matrikelkortets etablering og om kommunens
muligheder for at udnytte rettighederne til matrikelkortet
økonomisk. Under henvisning hertil bedes ministeren
redegøre for, om ministeren mener, at lovforslaget ikke
medfører en overførsel af kommunens rettigheder til
Kort- og Matrikelstyrelsen eller mener ministeren, at indgrebet
ikke er konkret, selv om det retter sig alene mod Københavns
og Frederiksberg kommuner. Hvilken anden nærmere begrundelse
har regeringen ellers for antagelsen om, at indgrebet ikke er
ekspropriativt?
Svar:
Lovforslaget medfører, at Københavns og
Frederiksberg kommuners immaterielle rettigheder til kommunernes
matrikelkort og -registre overføres til Kort- og
Matrikelstyrelsen, hvilket er fastsat i forslagets § 5, stk.
4. Om den nærmere begrundelse for, at bestemmelsen ikke
indebærer ekspropriation, henvises til lovforslagets pkt.
4.3. Ved vurderingen af forholdet mellem forslagets § 5, stk.
4, og grundlovens § 73 om ekspropriation blev
Københavns Kommunes oplysninger i kommunens sidste
høringssvar af 17. august 2009 om tilvejebringelsen af
kommunens matrikelkort taget i betragtning. Oplysningerne om
kommunens muligheder for at udnytte matrikelkortet blev ligeledes
taget i betragtning.
Spørgsmål 5:
Er ministeren ikke enig i, at det traditionelle udgangspunkt i
den juridiske litteratur går ud på, at kommuner i
lighed med private personer og virksomheder er omfattet af
beskyttelsen efter grundlovens § 73? Herunder om det forhold
at lovforslaget netop retter sig mod to kommuner, således
ikke giver grundlag for en anden vurdering i forhold til
grundlovens § 73?
Svar:
Det er den almindelige opfattelse i den juridiske litteratur,
at kommuner er omfattet af beskyttelsen efter grundlovens §
73, jf. bl.a. Peter Germer, Statsforfatningsret (4.udgave, 2007),
side 274, og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (3. udgave,
2003), side 191. Der er dog i nyere juridisk litteratur givet
udtryk for den opfattelse, at kommuner ikke bør anses for
omfattet af beskyttelsen efter grundlovens § 73, jf. Michael
Hansen Jensen, Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens
§ 73 (2006), side 341.
Ved vurderingen af lovforslagets forhold til grundlovens
§ 73 har Justitsministeriet lagt den opfattelse til grund, der
hidtil har været den almindelige vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt kommuner er omfattet af
beskyttelsen efter grundlovens § 73. Om den nærmere
begrundelse for, at lovforslaget efter Justitsministeriets
opfattelse ikke indebærer ekspropriation, henvises til
lovforslagets pkt. 4.3.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes redegøre for, om følgende
passage fra lovforslagets afsnit 4.3. 'Forholdet til grundlovens
§ 73': »…den endelige vurdering af
spørgsmålet om ekspropriation henhører hos
domstolene. I det omfang domstolene under en eventuel retssag
måtte finde, at det foreslåede lovindgreb er af
ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om fuldstændig
erstatning i givet fald kunne støttes direkte på
grundlovens § 73.«, vidner om, at ministeren er 100 pct.
sikker på, at grundlovens § 73 ikke er
overtrådt?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
3.
Spørgsmål 23:
Kan ministeren oplyse eller give eksempler på, hvilke
stillinger inden for det nye ansættelsesområde, de
pågældende kommunale tjenestemænd vil blive
forpligtede til at overtage, selv om de ikke ville have været
forpligtede til at overtage stillingerne inden for rammerne af
deres hidtidige ansættelsesområde?
Svar:
På nuværende tidspunkt har Kort- og
Matrikelstyrelsen ikke et dybere indblik i, hvilke konkrete opgaver
de enkelte tjenestemænd løser i den nuværende
ansættelse. Ligesom Kort- og Matrikelstyrelsen ikke har
kendskab til formuleringerne omkring ansættelsesområdet
i de enkelte tjenestemænds ansættelsesbeviser.
Generelt kan man sige, at i følge reglerne på
området har tjenestemænd pligt til at overtage en anden
passende stilling indenfor det ny ansættelsesområde.
Hvorvidt stillingen er passende, beror på en konkret
vurdering af, om en tjenestemand havde været forpligtet til
at overtage en sådan stilling ved den kommunale
matrikelmyndighed, hvor vedkommende nu er ansat, den
nuværende stillings karakter samt den pågældendes
uddannelse, alder, helbredstilstand m.m.
Spørgsmålet vil således kun kunne besvares
for hver enkelt person, som overføres til ansættelse i
Kort- og Matrikelstyrelsen.
Spørgsmål 42:
Da det generelle svar på spørgsmål 23
må forstås således, at de pågældende
kommunale tjenestemænd alene vil blive forpligtede til at
overtage en anden passende stilling indenfor det ny
ansættelsesområde, som de også ville have
været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres
hidtidige ansættelsesområde, bedes ministeren oplyse,
om det betyder, at ministeren ikke længere mener
følgende passage fra lovforslaget: »Det betyder, at de
pågældende tjenestemænd vil kunne være
forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for
det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have
været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres
hidtidige ansættelsesområde«?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 23 er
en tjenestemand i forbindelse overgang til et nyt
ansættelsesområde forpligtet til at overtage en
passende stilling inden for det nye ansættelsesområde.
Om stillingen under det nye ansættelsesområde er
passende afgøres ved en vurdering af de forhold, som er
nævnt i svaret. Den omstændighed, at ændringen af
ansættelsesområdet sker som følge af
ændringen af den offentlige sektor, medfører, at en
stilling under det nye ansættelsesområde vil kunne
anses for passende, selvom vedkommende ikke havde været
forpligtet til at overtage stillingen inden for det hidtidige
ansættelsesområde.
Spørgsmål 44:
Da det ikke specifikt fremgår af svaret på
spørgsmål 4, om det er Justitsministeriet, som har
foretaget den endelige vurdering af forholdet mellem lovforslagets
§ 5, stk. 4, og grundlovens § 73 på grundlag af
oplysningerne i Københavns Kommunes høringssvar af
17. august 2009 om tilvejebringelsen af kommunens matrikelkort og
om kommunens muligheder for - med udgangspunkt i datapakkeaftalen
indgået med Finansministeriet i december 2002 - at genvinde
de investeringer, som kommunen efter egen, fri beslutning har
foretaget i matrikelkortet, bedes ministeren om at præcisere,
hvilket ministerium der har foretaget denne afsluttende
vurdering?
Svar:
Vurderingen af forholdet mellem forslagets § 5, stk. 4,
og grundlovens § 73 om ekspropriation blev foretaget af
Justitsministeriet i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.
Oplysningerne i Københavns Kommunens sidste
høringssvar af 17. august 2009 om tilvejebringelsen af
kommunens matrikelkort blev forlagt Justitsministeriet, og disse
oplysninger førte ikke til, at ministeriet ændrede sin
vurdering.
Spørgsmål 45:
Kan ministeren redegøre for, hvilke formelle regler
eller andre hindringer der måtte være for, at de to
hovedstadskommuner gennem salg af kopier af matrikelkortet med
tilhørende brugsret i henhold til datapakkeaftalen, som
kommunerne indgik med Finansministeriet i december 2002, fuldt ud
genvinder de investeringer, som kommunerne har foretaget i
matrikelkortets etablering og digitalisering?
Svar:
Når matrikelmyndigheden og dermed matrikelkortene for de
to kommuner ved lovens ikrafttræden overgår til Kort-
og Matrikelstyrelsen, vil styrelsen herefter besidde de officielle,
gældende matrikelkort og have ansvaret for
ajourføringen heraf for hele landet, herunder også for
de to kommuner. Med overførslen af matrikelkortene
overføres de immaterielle rettigheder hertil også til
Kort- og Matrikelstyrelsen, og det vil herefter alene være
Kort- og Matrikelstyrelsen, der kan sælge eller på
anden måde overdrage rettigheder til at anvende kopier af
kortene (lovforslagets § 5, stk. 4).
De to kommuner opretholder de immaterielle rettigheder til
tidligere udgaver af matrikelkortet. Det indebærer, at
kommunerne fortsat vil kunne sælge kopier af matrikelkortet i
den udgave, der foreligger på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, og kunne sælge rettigheden til at anvende
denne udgave (lovforslagets § 5, stk. 5).
Spørgsmål 46:
Kan ministeren bekræfte, at de to hovedstadskommuner vil
lide et økonomisk tab, såfremt kommunerne på
grund af ministerens lovforslag forhindres i at genvinde endnu ikke
genvundne investeringer, som kommunerne har foretaget i
matrikelkortets etablering og digitalisering, gennem salg af kopier
af matrikelkortet med tilhørende brugsret i henhold til
datapakkeaftalen, som kommunerne indgik med Finansministeriet i
december 2002?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 45
vil det efter lovens ikrafttræden være Kort- og
Matrikelstyrelsen, der besidder rettighederne til de officielle,
gældende matrikelkort for de to kommuner. Kommunerne vil
fortsat kunne sælge kopier af kortet med tilhørende
brugsret i den udgave, der foreligger på tidspunktet for
lovens ikrafttræden, samt kopier af tidligere udgaver.
Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om, hvorvidt
kommunerne lider økonomisk tab ved, at de efter lovens
ikrafttræden ikke længere kan sælge kopier af de
officielle, gældende matrikelkort, som Kort- og
Matrikelstyrelsen herefter besidder.