Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flere boliger og lavere husleje i det almene
boligbyggeri som følge af det lave renteniveau
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om at ændre finansiering og
huslejefastsættelse i forbindelse med byggeri af almene
boliger, herunder familie-, ældre- og ungdomsboliger,
så de afspejler det meget lave niveau for den lange
obligationsrente, og så der skabes finansiering til at bygge
flere boliger.
Bemærkninger til forslaget
Den gevinst, som mange private boligejere har
fået i kraft af lavere rente, er ikke kommet beboere i de
almene boliger til gode. Derfor ønsker Socialistisk
Folkeparti, at huslejen i nyt alment boligbyggeri sættes ned
på baggrund af den meget lave rente, vi ser for tiden. Det
kan ske meget simpelt ved at finansiere nye boliger med
fastforrentede, 30-årige realkreditlån. I dag sker
finansieringen med lån, hvor der antages en væsentlig
højere forrentning.
En ny finansieringsmodel vil give en gevinst,
som kan fordeles mellem lavere husleje og mulighed for et
støtte byggeri uden merudgifter for staten. Det
foreslås, at størstedelen af gevinsten går til
at sætte huslejen ned, mens resten reserveres til den
statslige udgift ved et forventet øget boligbyggeri.
- For den typiske
familiebolig kan lejen nedsættes med 1.150 kr. pr.
måned
- For den typiske
ældrebolig kan lejen nedsættes med 1.100 kr. pr.
måned
- For den typiske
ungdomsbolig kan lejen nedsættes med 600 kr. pr.
måned.
Ligesom huslejen ekskl. driftsudgifter
reguleres lejenedsættelsen årligt (de første 20
år); den vil altså cirka bevare sin
realværdi.
Konkret sker det, ved at starthuslejen ekskl.
driftsudgifter fastsættes til 2,1 pct. af byggesummen mod i
dag 2,8 pct. Det særlige tilskud - kaldet ungdomsboligbidrag
- bevares uændret.
Den samlede offentlige udgift pr. ny bolig vil
falde, hvilket betyder, at antallet af nye familie- og
ældreboliger kan øges med 15 pct. uden merudgifter,
mens antallet af ungdomsboliger kan øges med 8 pct. Det er
kommunerne, der fastlægger, hvor stort omfanget af byggeriet
skal være, men udsigten til lavere husleje må forventes
at øge byggeriet. For ungdomsboliger ønsker
Socialistisk Folkeparti, at staten optager forhandlinger med
kommunerne i hovedstadsområdet og andre store uddannelsesbyer
om et øget byggeri.
Som et regneeksempel kan nævnes, at mens
der ifølge finansloven for 2019 forventes et byggeri
på 4.000 almene boliger i 2019, vil der uden ekstra udgifter
kunne bygges over 4.500 boliger. Hvis der yderligere skaffes 200
mio. kr. pr. år i finansiering gennem stramning af
skattereglerne for forældrekøb, og som følge af
at den lavere husleje også betyder lavere udgifter til
boligstøtte, kan der yderligere finansieres 500 boliger
(såfremt en fjerdedel af disse er ungdomsboliger). I alt kan
man altså næsten øge byggeriet med 1.000
boliger.
Det skal herudover undersøges, om nyere
almene boliger kan refinansieres med billigere lån og derved
opnå en lignende huslejenedsættelse.
De økonomiske forudsætninger for
forslaget er beskrevet i bilag 1.
Bilag 1
Økonomiske forudsætninger
Huslejen i almene boliger består dels af
et bidrag, der skal dække en del af ydelserne på
optagne lån, dels af driftsudgifter. Dette forslag
vedrører alene førstnævnte bidrag. Det
fastsættes i dag fra start som 2,8 pct. af byggesummen og
reguleres årligt i takt med prisstigningerne. Efter 20
år nedsættes reguleringen til tre fjerdedele af
prisstigningerne. Det foreslås at nedsætte de 2,8 pct.
til 2,1 pct. og i øvrigt bevare reguleringen
uændret.
Dette finansieres ved at ændre
låneformen. I dag finansieres almene boliger med
30-årige, fastforrentede obligationslån i stedet for
som nu med lån, der fornyes hvert tiende år, og hvor
der forudsættes en gennemsnitlig rente på 3,55 pct.
på et lån med statsgaranti, jf. svar på
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget alm. del -
spørgsmål 606, folketingsåret 2017-18. Det
foreslås, at man går over til fastforrentede,
30-årige lån, hvor der kan opnås en rente
på under 2 pct. (svarende til den aktuelle markedsrente) uden
statsgaranti. Beregningerne i dette forslag er dog sket med en
markedsrente på 2,04 pct. svarende til renten på
beregningstidspunktet.
Figuren viser udviklingen i den del af
huslejen, der ikke er driftsudgifter med nuværende regler,
hvis forslaget gennemføres. Huslejen er lavere i år 1,
fordi der regnes med, at boligen kun er udlejet i 9 af årets
12 måneder. Ydelsesstøtten er forskellen mellem
ydelser på lånet og huslejebidraget. Efter år 30
er lånene betalt, og der tilbageføres
ydelsesstøtte til staten i de efterfølgende 10
år.
Ydelsesstøtten er i dag delt med 75
pct. til staten og 25 pct. til Landsbyggefonden. Det
forudsættes, at denne fordeling fastholdes, men fordi
støtten får en lidt anderledes tidsprofil,
kræver dette justeringer af, hvornår Landsbyggefonden
overtager betaling af ydelsesstøtten.
Den samlede ydelsesstøtte beregnes af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved at omregne den
årlige støtte til nutidsværdi (diskontering).
Med de forudsætninger, ministeriet bruger, spares der ved den
foreslåede model knap 80.000 kr. i ydelsesstøtte pr.
familiebolig ved brug af modellen.
Det betyder, at der vil være råd
til at bygge flere boliger for de samme penge. Tager man
højde for, at kommunerne bidrager med 10 pct. i
grundkapital, og at deres udgift til flere boliger også skal
dækkes, kan der bygges 15 pct. flere boliger for de samme
penge.
Det forudsættes beregningsmæssigt,
at gevinsten ved statsgaranti ligesom i dag tilfalder staten, og at
den vil have samme størrelse med den nye finansieringsmodel
som i dag. Det forudsættes endvidere, at bidraget på
obligationslånet er uændret - eftersom lånets
hovedstol er uændret. Dette bidrag regnes som en del af
driftsudgifterne. Bidraget og gevinsten ved statsgaranti
fremgår derfor ikke af figuren.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten Normann
Andersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om flere
boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som
følge af det lave renteniveau.
(Beslutningsforslag nr. B 129)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.