L 220 A Forslag til lov om ændring af fiskeriloven.

(Auktion m.v. over fangstrettigheder samt frivilligt kystfiskermærke).

Af: Minister for fiskeri og ligestilling Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 25-04-2019

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. april 2019

20181_l220a_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. april 2019

Forslag

til

Lov om ændring af fiskeriloven

(Auktion m.v. over fangstrettigheder samt frivilligt kystfiskermærke)

§ 1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres »pr. landing og« til: »pr. landing,«.

2. I § 34, stk. 1, nr. 6, ændres »bifangster.« til: »bifangster og«.

3. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 7:

»7) køb, leje, salg eller udlejning af fangstrettigheder.«

4. Efter kapitel 16 indsættes:

»Kapitel 16 a

Frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri

§ 101 a. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan etablere og drive en frivillig mærkningsordning til fremme af kystfiskeri med anvendelse af skånsomme fiskeredskaber.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om administration af og betingelser for deltagelse i den i stk. 1 nævnte mærkningsordning, herunder om

1) omfattede arter og produkter,

2) krav til fartøjer, redskabstyper og fiskemetoder,

3) krav til håndtering af fangster,

4) krav om uddannelse,

5) udformning og anvendelse af et mærke,

6) dokumentation, kontrol og tilsyn og

7) betaling for deltagelse i ordningen.«

5. I § 102, stk. 2, ændres »der landes,« til: »der landes af dansk indregistrerede fiskerfartøjer i Danmark eller i udlandet, eller som«.

6. I § 103, 2. pkt., indsættes efter »afholder udgifter«: »til fondenes administration inden for en ramme på 5 pct. af de samlede årligt opkrævede afgifter og«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.